DLF: Polen kan blive ny stærk konkurrent på græsfrø

Efter mange års dvale har græsfrøproduktionen i Polen igen vind i sejlene.

For 30-40 år siden dyrkede polske planteavlere 70.000 hektar med græsfrø. Siden dykkede arealet til et lavpunkt på 6.500 hektar i 2002.

Nu har polakkerne igen vind i sejlene. I de seneste fem år er arealet vokset, og det nåede i 2016 op på 16.500 hektar på grund af de gunstige frøpriser i forhold til kornpriserne.

Fremgangen for i de polske frøgræsarealer gør, at danske DLF nu anser Polen for en potentiel storaktør inden for græsfrøproduktion. Og dertil kommer at konkurrecen vil blive forstærket, når dollaren falder, og der bliver åbnet op for amerikanske frø.

Det konstaterer Søren Halbye, salgs- og marketingdirektør for DLF, i et indlæg i det nyeste nummer af magasinet Tidsskrift for Frøavl.

Alm. rajgræs er størst

Den polske produktion er ikke kun begrænset til polske sorter, men omfatter også i stigende grad udenlandske sorter, der kontraktproduceres og sælges i hele Europa. Certificering er et problem på grund af mange nye græsfrøavlere, men de skal nok få det lært, konstaterer DLF-direktøren.

 I Polen udgør alm. rajgræs ca 40 procent af frøarealet. I 2016 var arealet med rødsvingel desuden 2.000 hektar, westerwoldisk rajgræs 3.200 hektar og ital. rajgræs 1.400 hektar - sidstnævnte et fald fra stabile 2.000 hektar de tre foregående år. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.