DLG tror på god bund under rapsprisen

DLG skriver i deres markedsorientering om raps, at vejret lige nu kan gå begge veje, især i Canada.

Af risikoanalytiker Natalya Vdovenko, DLG

I den forløbne uge har markedet handlet om forholdet mellem euro og dollars og det canadiske vejr. I fredags lukkede Matif på 376,5 € for august 2015, hvilket er det samme niveau, som det var ugen før. De canadiske futures er steget med godt 8 pct. inden for den sidste uge.

De europæiske landmænd er i godt humør som følge af højere rapsfrøpriser, og derfor sælger de.

Vejret

Bekymringer om de canadiske afgrøder er berettigede. Ifølge forskellige kilder er landmændene nødt til at genetablere omkring 5% af arealerne. Maksimal risiko forventes op til 8 pct.

Lige nu er en anden bekymring dukket op: Tørke. Hvis det nuværende tørre vejr fortsætter, vil det medføre, at udbyttepotentialet bliver lavere.

Vejret i Europa er bedre næsten alle steder. Det bliver varmere. Det gavner også vækstbetingelserne for ukrainske rapsfrø.

Sojaskrå og -olie forbliver påvirket af krig, og hvert ben ønsker at være førende på markedet. Vi forventer, at sojaolie skal handles i intervallet ”kort sigt”, men på længere sigt ser udsigterne fortsat støttende ud.
Valuta

Dollaren er stadig fastere i forhold til euroen, hvilket er et støttende element for europæiske råvarer.
Græsk gæld er en usikkerhedsfaktor. Grækenland har meddelt den Internationale Valutafond, at det ikke vil påbegynde planlagt tilbagebetaling af lån. Derudover skal Grækenland betale 1,5 mia. euro til IMF inden slutningen af juni. Endelig skylder grækerne 5,2 mia. euro i kortsigtet gæld til private investorer. Det kan have en afsmittende virkning på de europæiske råvarer.

Uændret prognose

Vores prognose er uændret. Fra nuværende niveau kan markedet korrigere beskedent, men vi forventer, at det forbliver solidt understøttet på længere sigt.


Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer & Disclosure)
”Informationerne i denne markedskommentar er udarbejdet af DLG, som ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af informationerne, herunder som følge af eventuelle fejl eller udeladelser. Markedskommentarerne afspejler DLG’s vurdering på et bestemt tidspunkt, og denne vurdering kan efterfølgende ændres uden varsel. Kommentaren skal ikke opfattes som et tilbud eller en anbefaling om køb eller salg.”

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.