Driftsleder for 940 hektar: Vinterhestebønner har fået plads i markplanen

Af Martin Dunker, driftsleder - fortalt til Lars Kelstrup

Vi har haft gode forhold til markarbejdet i efteråret. Alt vintersæden er sprøjtet mod ukrudt, og rapsen er sprøjtet med Kerb.
 
Vi har tidligere sprøjtet dele af vintersæden gentagne gange med mangan i efteråret.

Det gør vi ikke længere. Dels fordi behovet er blevet mindre efter overgang til pløjefri dyrkning. Dels fordi vi får udsæden oprenset og bejdset med mangan. Det er billigere end sprøjtning med mangan.

Samtidig skal vi ikke bekymre os, om føret i marken bliver så vådt, at det ikke lader sig gøre at sprøjte med mangan.

GENVALG TIL HESTEBØNNER  

Vi har tidligere dyrket hestebønner. Vi kunne dog ikke få økonomi i det, når vi så på, hvad grisene kunne betale for hestebønner i stedet for soja.
 
Regnestykket ændrer sig dog meget, når hestebønnerne skal bruges til malkekøer.

Vi har forpligtet os til at bruge non-GMO foder til vores malkekøer. Hvis vi skal købe non-GM soja, koster det 400 kr. pr. hkg. Derfor er der blevet god økonomi i, at vi laver vores eget non-GM foder.

Vi har sået 10 hektar vinterhestebønner og sår 30 hektar vårhestebønner til foråret.

TIDLIG HØST I VINTERHESTEBØNNER

Den store fordel ved at så vinterhestebønner er, at de kan høstes tidligere end vårhestebønner. Det giver mindre slid på maskineriet og lavere omkostninger til tørring.

Derudover har forsøg vist, at vinterhestebønner giver højere udbytter end vårhestebønner.
 
Vi såede vinterhestebønnerne først i november. Vi kørte med 220 kg udsæd pr. hektar, hvilket er det samme som i vårhestebønner.

Vi bekæmper ikke ukrudt i efteråret, og regner med at bruge samme mængde plantebeskyttelsesmidler til foråret, som vi bruger i vårhestebønnerne.

Overvejer ny sprøjte

I december får vi at vide, hvor mange hektar majs, vi kan afsætte til biogas. Vi satser på, at dyrke samme antal hektar majs som sidste år. Det vil sige knap 250 hektar.

Vi har ikke bekæmpet svampesygdomme i majsen i år. I høst var det dog tydeligt, at majsen var angrebet. Jeg vurderer derfor, at vi har haft et udbyttetab på ca. 1.000 foderenheder pr. hektar. Det svarer til et tab på ca. 250.000 kroner.

Det er et godt argument for at købe en selvkørende sprøjte, som kan køre i den høje majs. Samtidig vil det give mindre køreskade i de øvrige afgrøder. Især i raps.

Vi kan naturligvis også leje maskinstationen. Det giver dog betydeligt større frihed og mulighed for rettidighed, hvis vi selv råder over en selvkørende sprøjte. Beslutningen er ikke taget endnu. Vi har vinteren til at opveje fordele og ulemper.

Derudover skal jeg bruge vinteren på at handle gødning, planteværnsmidler og andre hjælpestoffer til den kommende sæson. Jeg får også mulighed for at bruge lidt mere tid med min familie, end jeg har i vækstsæsonen.

Ligesom jeg skal hjælpe med forskellige ting på kvægejendommen, som vi overtog i november og startede op i april. Det tæller bl.a. udskiftning af liggemadrasser i stalden.