Driftsleder: Vi sår strategisk og vælger sort efter så-tidspunkt
Blog fra planteavlsbedriften: Hvis man ikke kan lave et god såbed, skal man lade være med at så nu, lyder det klare bud fra Thomas Madsen.

Af Thomas Madsen, driftsleder - fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi er lige begyndt at så hvede (2. september, red.). Det er tidligt, men det er på lav jord, så jeg tør ikke vente. Det ser jo ud til, at vi skal ind i en ustabil periode igen. Nu har vi de første 66 hektar i jorden.

Jeg sår strategisk.

Den første sort, vi sår er Sherif. Den sår vi tæt på en frøgræsmark, som vi får gnavet ned af får. Hvis hveden når at blive for kraftig, trækker vi fårene over på den. Jeg har prøve det før, og det skal man ikke være bange for, selv om det kan se lidt vildt ud, når de går rundt i regnvejr og træder hveden op. Sidste år tror jeg hveden var gået i leje, hvis vi ikke havde fået fårene til at gnave den ned i efteråret.

Senere vil jeg så Benchmark, Informer og Drachmann. Vi skal have 400 hektar hvede i alt.

Drachmann er god at så når det bliver senere på sæsonen og vi vil også gerne prøve nogle nye sorter, så der er lidt strategi i det.

Såbed, såbed, såbed

Det vigtige er at lave et godt såbed. Det er alfa og omega her. Hvis man ikke kan lave det, skal man lade være at så. Derfor fik vi også kun sået 170 hektar raps og ikke 240. Jeg vil ikke gå på kompromis med så-tidspunkt og såbed.

Nu tager vi en uge ad gangen og sår løbende og jeg er glad, hvis vi er færdige inden oktober.

Da vi skulle så raps, kom der meget vand. Jeg bestilte en slamsuger til at suge vand væk i forageren. Det er lerjord, og vandet forsvinder ikke nedad. Hvis ikke vi havde suget vand i forageren kunne vi ikke have harvet sporene tørre. Vi kan ikke helt undgå spor, når vi kører gylle.

Sår nu fordi det er  muligt

Vi sår tidligt for at det skal være muligt at så. Vi registrerer det også, så vi måske kan spare lidt op, som erstatning for efterafgrøder. De kan være gode at have i banken. Det er bare ikke hovedformålet.

Vi vil nemlig også meget gerne have efterafgrøder, fordi jorden har godt af det.

Skal jeg så vintersæden tidligt i år? - her er fordele og ulemperMark 24. juli · 08:21

Kornhøst gik godt

Høsten blev vi færdige med mandag i sidste uge. Der er lidt hestebønner tilbage og majs til modenhed, men det er jo ikke forventeligt, at de skulle være høstklar nu. Det var godt, at det var inden vi skulle så. Det giver ro både ved folk og mig selv, at det ikke er panikløsninger, vi skal ud i og at der ingen stress er på. Så får man det gjort ordentligt

Vandprocenten var udfordrende i år, men jeg er glad for, at vi høstede alligevel, for ellers var vi blevet fanget af regn.

I hveden var vandprocenten 17 til 20 og vi har haft travlt med at tørre korn. Vi har også byttet vådt korn med tørt hos foderstoffen, så vores tørreanlæg kunne følge med.

Vinterbyggen kunne vi heldigvis høste med under 15 procent vandindhold.

Udbyttemæssigt ligger vi godt i år, og vi får ikke plads til alt kornet.

I hvede har vi høster 8,8 ton pr. hektar i gennemsnit på 465 hektar.

I rapsen er gennemsnittet tæt på 5 ton pr. hektar.

De gode udbytter startede allerede sidste år med et godt såbed. Det er bl.a. der kimen til godt udbytte ligger, og er man kommet godt fra start, er man også halvt i mål.

 

Faktaboks

Thomas Madsen

  • HSH Agro ved Hadsund, blogger for Mark Plus
  • HSH Agro er ejet af tre bedrifter, heraf to med svineproduktion, fælles maskinpark 
  • Driftsleder siden 1. april 2018
  • Fire fastansatte, inkl, driftsleder, plus ekstra 2-3 ansatte i høstsæsonen
  • 1.350 hektar agerjord, 300 hektar er JB 2-3 og resten lavbundsjord og god lerjord
  • Hvede og vinterbyg til foder, 160 ha alm. rajgræs, vårbyg, 25 ha hestebønner, 150 ha crimpet majs til sofoder, vinterraps, kartofler (bortforpagtning af areal)
  • Hvert år sås direkte uden pløjning på ca. halvdelen af arealet, typisk før raps, 1. årshvede og evt. 2. årshvede
  • Aftager gylle fra de to ejendomme med svin, vandingsmulighed for 70 ha

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.