Efterafgrøderne er for pjevsede: Sådan får vi dem til at sprudle
Ugen På Spidsen: Efterafgrøderne står og piver lidt mange steder i år. Det gjorde de også sidste år. Begge år har budt på høje udbytter i de fleste afgrøder, hvilket betyder mindre kvælstof i jorden, som efterafgrøderne kan leve af - og så bliver de ikke til så meget. Løsning: N-fikserende arter, mener ugens klummeskribent på Mark Plus.

Efter jeg har fulgt Efterafgrødekampen på nærmeste hold det sidste år, er jeg blevet forvænt.

Forvænt med at se på store flotte efterafgrøder, der er hurtig i gang og sprudler af vækst hele efteråret - både under og over jorden. Vel at mærke efterafgrøde-blandinger med N-fikserende arter, som gavmildt deler det kvælstof, de fixerer fra luften, med ikke N-fikserende arter - så alle planterne i blandingen får et kæmpe boost.

Ved siden af de sprudlende frivillige blandinger i Efterafgrødekampen stod forskellige pligtige efterafgrødeblandinger uden N-fikserende arter - og de kom vitterligt ikke ud af stedet sidste efterår.

Der var en kæmpe stor forskel. Det samme billede kunne man se overalt i landet.

Lovliggør N-fikserende arter

Det har været både tankevækkende og lærerigt at følge blandingerne i Efterafgrødekampen.

Og det er mig en gåde, hvorfor politikerne bliver ved at insistere på, at vi skal dyrke små, pjevsede efterafgrødeblandinger, der ikke får et ret stort rodnet og som ikke rigtig bliver til noget - når vi har mulighed for at få store og kraftige efterafgrøder med et stort rodnet, der i den grad gavner jordens frugtbarhed, og tilmed henter kvælstof fra et langt større og dybere jordvolumen.

Er det da ikke derfor, landbruget er blevet tvunget til at dyrke efterafgrøder? For at undgå, at kvælstoffet udvaskes fra jorden?

Det kan de pjevsede pligtige efterafgrøder i hvert fald ikke gøre ret meget ved. Og vi får ikke andet end pjevsede efterafgrøder, når der er spist op af kvælstoffet i jorden efter en vækstsæson med høje udbytter. Som sidste år. Som i år. Som ..... 

Den eneste løsning hedder lovliggørelse af N-fikserende arter i alle efterafgrøder.

Det vil ganske vist fordyre udsæden for landmanden. Men den udgift vil komme tifold tilbage i form af en meget bedre jord og en større eftervirkning til næste afgrøde.

Se blot på vinderen i Efterafgrødekampen.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.