Egypten køber 360.000 ton hvede til sæsonens højeste priser
Stor købsinteresse i går fra nordafrikanske lande.

Hvedemarkedet sluttede i går højere hjulpet af en ny købsinteresse på verdensmarkedet.

Således var Egypten igen i markedet, og sortehavshveden dominerende endnu en gang med indkøb fordelt på 300.000 ton russisk og 60.000 ton ukrainsk hvede.

Købet skete til de højest noterede priser i denne sæson på mellem 196-199,80 US-dollars pr. ton frit ombord, svarende til 138-141 danske kroner pr. khg. Det er ca. 1,50 US-dollars pr. ton ( 11 kr. pr. hkg) dyrere end sidste uge, oplyser Jyske Markets i dagens afgrødekommentar.

Det noteres også, at der mellem buddene var fransk salgsinteresse, hvilket har været et sjældent syn i denne sæson. Det franske bud var endda konkurrencedygtig med 199 US-dollars pr. ton (ca 140 kr. pr. hkg), men blev sandsynligvis fravalgt grundet højere fragtomkostninger end for de russiske og ukrainske laster.

Stærk hvedehøst på vej fra oversete farmere Mark Onsdag 22. februar 2017 · 09:43

Derfor højere priser

Jyske Markets forklarer, at de højere priser især er båret af den styrkede rubel, som presser de russiske eksportpriser højere op. Fra europæisk side er der  ikke meget konkurrence, og samtidig har der i denne sæson været fart på den ukrainske hvedeeksport, der siden 1. juli tæller 13,3 mio. ton, mod estimeret 16,50 mio. tons for hele sæsonen.

Det betyder at de ukrainske lagre svinder kraftigt ind, og derfor også har svært ved at yde hård konkurrence til de russiske naboer.

Udover Egypten var også Tunesien på opkøb med 100.000 ton hvede og 25.000 tons byg. Jordan købte 50.000 ton foderbyg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.