I afpudsningsforsøget kigger man bl.a. på, hvad der ligger af græs bagefter, og hvordan det er findelt og fordelt, når man bedømmer, hvor godt afpudsningsarbejdet er gjort, fortæller John Voss.
Afgræsning med får.
Afpudsning med rotorklipper
Afpudsning med skiveslåmaskine.
Afpudsning med slagleklipper.Billede 1 af 5
Hvad er bedst til at afpudse en frømark gennem efteråret - får eller mekanik?
Spørgsmålet bliver afprøvet i nye afpudsningsforsøg i rødsvingel, som blev vist frem på Store Frødag, der blev afholdt 19. juni på Stevns af Østdansk Landboforening.
Her bliver effekten af tre afpudsere (slagle, rotor og skive) og afgræssende får sammenlignet i rødsvingel.
Afpudsning vigtigt i rødsvingel
Ifølge landskonsulent Barthold Feidenhansl fra Seges er afpudsning af rødsvingel efter høst af dæksæd meget vigtigt i rødsvingel - både i første og anden års marker.
Plantematerialet skal findeles og spredes så godt, at det falder ned imellem de eksisterende planter. Det sikrer, at rødsvingelplanterne får masser af lys, så de kan danne mange skud til næste års frøsætning - hvilket giver det bedste grundlag for et højt frøudbytte.
En god fordeling af det afslåede materiale har desuden den fordel, at det skygger for fremspirende ukrudt, og giver en lidt varmere jord til foråret, der kan give en tidligere vækststart.
Derimod - hvis det afslåede plantemateriale ligger ovenpå frøafgrøden, skal planterne kæmpe for at komme op igennem. Det giver svagere planter, dårligere skudsætning og et lavere frøudbytte året efter.
Hvor mange gange, der skal afpudses i efteråret, afhænger helt af, hvor meget græsset gror. Det må ikke være for langt før vinter.
Skiveslåmaskine
Der er ret stor forskel på, hvilket arbejde de de tre maskiner laver.
Skiveslåmaskinen har små skarpe knive, som laver et pænt rent snit. Den klipper det, der er foran den, og lægger det umiddelbart bagved. Den har ingen sugende effekt, og der sker ingen findeling og fordeling af det afslåede plantemateriale.
Så hvis der er meget materiale, vil det ofte blive liggende i små klatter ovenpå planterne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Er halmen fjernet i stedet for snittet, bliver resultatet bedre.
»Skiveslåmaskinen har stor kapacitet. Problemet er, at den pakker græsset meget, så det kan genere genvæksten«, fortæller John Voss, planteavlschef i Østdansk Landboforening.
Slagleklipper
En slagleklipper har en sugende effekt. Den klipper og laver en fordeling af materialet bagefter ved at kaste det bagud. I tidligere Farmtest har effekten været rigtig god - både når halmen fjernes og snittes.
»Slagleklipperen har findelt materialet rigtig fint i marken i vores forsøg. Men kapaciteten er ikke stor i forhold til en skiveslåmaskine«, fortæller John Voss.
Rotorklipper
Klipning med en rotorklipper foregår i to trin - men selvfølgelig i samme arbejdsgang. Den første vinge klipper lidt højere oppe end den næste vinge, som har en sugende effekt, så den kan suge noget af det afslående materiale op, der ligger på jorden.
Derpå laves en findeling, hvorefter materialet fordeles inde i kassen. Det betyder, at det afslåede materiale kan komme til at ligge som bånd/striber ovenpå planterne, hvis der er meget materiale (snittet halm). Og det er ikke så smart.
»Rotorklipperen har dog gjort det godt i vores forsøg. Og dens kapacitet er større end slagleklipperens«, fortæller John Voss.
Afgræssende får
I den sidste afpudsningsmetode er det får og ikke mekanik, der har gjort arbejdet.
»Får er eminente afpudsere af frø, de er fantastiske til at trimme planter og laver et rigtig godt stykke arbejde, som er fuldt på højde med maskinernes afpudsning. De kan afgræsse helt hen i december eller januar uden at skade, bare de kun finpudser og ikke bider græsset for hårdt ned«, fortæller Mogens Andersen fra DLF, der viste metoderne frem på Store Frødag.
Også John Voss mener, at afpudsning med får er meget interessant. Problemet er, at ikke alle har adgang til får.
»Fårene har gjort det rigtig godt - lige nu ser det næsten ud til at være den bedste metode«, fortalte John Voss tilbage i maj.
Konklusion
På Store Frødag 19. juni var det svært at se visuelle forskelle på de fire metoder. Mogens Andersen tør dog godt konkludere, at alle fire afpudsningsmetoder kan bruges.
»Hvis man bare får pudset i bund straks efter høst, hvilket er den absolut vigtigste faktor for et godt afpudsningsarbejde, ja så kan alle metoderne bruges. Selv den billigste afpudser«, siger han.
Det endelige resultatet ses dog først efter høst, hvor udbytterne for de fire afpudsningsmetoder gøres op.
Supplerende kilde til artiklen: Farmtest om afpudsning af frøgræs, Seges.
Relaterede artikler
Kommentarer