Fremtidens Landmand: Conservation agriculture skaber liv i jorden og er klimavenlig

Artiklen er publiceret første gang i magasinet MARK, februar 2020.

»I 2016 købte vi en Claydon strigle og begyndte at så hvede direkte i rapsstub.

Det var starten på vores omlægning til Conservation Agriculture - efter at have kørt traditionel reduceret jordbearbejdning med harvning siden 2000«, fortæller Michael Bundgaard, der ejer og driver Klitgaard Agro sammen med sin far Anders Bundgaard.

Jorden er fortrinsvis JB 4-5. 

De sidste to år har han drevet de 2.100 ha med Conservation Agriculture. Her bearbejdes jorden ikke, der er masser af efterafgrøder og plantedække året rundt, og sædskiftet er sundt.

Der køres med faste kørespor (CTF), hvilket betyder, at 75 pct. af arealet aldrig overkøres. Det skyldes ikke mindst bedriftens store mængder gylle, som altid bringes ud i voksende afgrøder med slanger.

Det sker med en gylleudlægger, så den ikke vejer så meget. En gylletank kan nå 400 til 500 ha. Mange afgrøder fuldgødskes næsten med gylle.

Livet under jorden 

»Det sidste, vi ønsker, er at trykke jorden sammen. Derfor er vi meget aktive med at regulere dæktryk i marken«, siger Michael Bundgaard.

»Når du pløjer eller harver kraftigt, går rødderne ikke ret dybt, fordi de ofte rammer kompakte lag/pløjesål. Men i en sund, ikke-kompakt jord som vores, der ikke bearbejdes, er alt liv i jorden intakt. Rødder og regnorme kan uhindret bevæge sig ned gennem jorden, og mikroorganismerne stortrives. Det kan vi tydeligt se. 

Man kan sige, at pløjning og harvning skaber hungersnød under jorden - mens Conservation Agriculture opbygger byer af familier under jorden og skaber masser af liv.

Det er sådan, vi skal se jorden," siger han og opfordrer til, at man tænker over, hvad man propper i jorden.

Nyttedyr og jordens balance har ikke godt af f.eks. en masse kunstgødning eller bejdsemiddel.

»I august 2019 var der 14 dage, hvor det regnede hele tiden. Der kom 150-200 mm, og jorden kunne ikke
følge med - og så sådan ud. Men 7-10 dage efter billedet blev taget, var vandet trukket væk og vi kunne høste uden at lave spor. Det viser, hvor god gennemstrømningen i jorden er«, siger Mads Lindemann. Foto: Klitgaard Agro.

Gået fra tand til skive

»Vi har tidligere kørt med en Horsch CO8 tandsåmaskine. Men tanden roder mere i jorden end skiver, og vi vil have så lidt forstyrrelse af jorden som muligt.

Vi prøvede Sky-såmaskinen et års tid, men var ikke tilfredse. Så i foråret skiftede vi til Horsch Avatar med skiver, og den er vi glade for«, fortæller han.

En anden vigtig maskine er Claydon-striglen, der spreder halmen jævnt lige efter høst.

Skiveskærssåmaskinen Horsch Avatar sår afgrøderne direkte i urørt stub uden forudgående
jordbearbejdning. Den laver kun en tynd rille, så man næsten slet ikke kan se, den har været der, og
bruger kun seks til otte liter diesel pr. ha. Bedriftens maskinomkostninger inkl. løn er 2.500 kr. pr. ha.
Foto: Arne Gejl.

Rekordudbytter 

Visionen på bedriften er at opnå et økonomisk optimalt udbytte i marken, som tilgodeser miljø, jord og natur, samtidig med at omkostningerne er så lave som muligt.

»Det er bundlinjen, der betyder noget - ikke udbytterne. Jo mere vi kan gøre i én arbejdsgang, jo bedre«, siger Michael Bundgaard.

Alligevel havde Klitgaard Agro i 2019 rekordhøst i alle afgrøder på nær frø.

Raps gav 4,6 ton pr. ha i snit på 500 ha. Vinterhvede gav 8,4 ton, vinterbyg 5,9 ton, vårbyg 5,5 ton, havre 5,3 ton, hestebønner 4,9 ton og rajgræs 2,1 ton pr. ha (råvare), fortæller driftsleder i marken, Mads Lindemann.

Selvom tørkeåret 2018 havde elendige udbytter landet over, så avlede Klitgaard Agro alligevel seks ton hvede pr. ha i snit. Takket være jordens bedre evne til at holde på vandet og rødder, der går dybt for at hente vand og næring.

Samdyrkning

»Når afgrøderne er høstet, er der en periode, hvor jorden er bar. Det duer ikke, der skal være noget under afgrøden, som kommer op efter høst. Det kan løses ved f.eks. at sprede efterafgrøder ud 14 dage før høst. Eller lave samdyrkning af afgrøder.

Jeg har prøvet med vårhvede/ ært og havre/ært sammen. Det fungerede fantastisk. Afgrøden skulle behandles meget lidt, fi k ingen kvælstof og var let at høste, og så kunne det bruges som foder til slagtesvin«.

Efterafgrøder er også meget vigtige

»Vi dyrker mange efterafgrøder og vil ikke have problemer med at opfylde de nye efterafgrødekrav på halvdelen af vores jord.

Vores problem er, at vi helst vil dyrke efterafgrøder med N-fikserende arter i, da de gavner jorden mest. Og det må man jo desværre ikke«, siger Mads Lindemann.

Insekter og græsukrudt 

Sidste år sprøjtede de slet ikke mod insekter på bedriften, selvom der både var glimmerbøsser og bladlus. Trods det avlede de rekordudbytter.

»Jeg er glad for min beslutning. Naturen bruger sine egne redskaber i form af nyttedyr som mariehøns, edderkopper og hvepse til at holde skadedyrene nede. Så den strategi fortsætter vi med«, fortæller Michael Bundgaard. 

Problemer med græsukrudt på mange pløjefrie bedrifter er ikke det samme i CA, hvor tanken med systemet er at tømme frøpuljen. Desuden sås vintersæd sent.

»En tallerkenharve er den perfekte græsopformeringsmaskine. Den blander alle ukrudtsfrø i 5-10 cm dybde, så de spirer frem.

Derfor har reduceret jordbearbejdning et blakket ry og skal skilles fra CA. Det er to forskellige verdener. CA giver ikke problemer med græsukrudt. Spireevnen er dårligst i urørt/øverlig harvet jord, viser forsøg. Det der er værst hos os, er væselhale, agerpadderokke, ahorntræer og storkenæb - og så snegle«, siger han.

Klimavenlig driftsform 

Han karakteriserer CA som meget klimavenlig. Dieselforbruget reduceres, jorden skånes, og der bindes meget mere CO2 i jorden. Samtidig er CA skånsom for miljø og natur.

»Hver gang du roder i jorden, frigiver du CO2 og udvasker kvælstof. Faktisk er det sådan, at det CO2 mål, som hele verden har for 2050, vil være løst i morgen, hvis alle stopper med at pløje/harve. Så man kan roligt sige, at CA er fremtidens driftsform«, fremhæver Michael Bundgaard.

3 veje til fremtidens planteavl 

1: Kom ud af din komfortzone

»Det er svært at sætte sig ud over det, vi plejer at gøre. Men det skal vi, hvis vi vil udvikle os. Laver vi fejl, ved vi, at vi skal gøre noget andet. Gør vi noget rigtigt, ved vi, hvordan vi kan gøre det mere rigtigt. Derfor bliver vi nødt til at komme derud, hvor isen bliver tynd. Af og til går det galt. Men det lærer vi af.

Den bog jeg dyrker landbrug efter, der er blanke sider i. Vi skal selv opfinde den bog. Prøv at skubbe jer selv ud over grænsen, og gør noget andet end I plejer. Det forsøger jeg at lære mine medarbejdere, som gerne må lave fejl - på vejen mod lavere omkostninger«, siger Michael Bundgaard.    

 2:  15 hektar egen forsøgsmark

Michael Bundgaard kan godt lide at eksperimentere og afprøve tossede ideer. Til det har han afsat en forsøgsmark på 15 ha. Her har de altid 4-5 forsøg i gang. Så lærer de noget hele tiden - og bliver klogere.

»I 2019 samsåede vi forskellige afgrøder som byg/rødkløver, havre/ærter, vårhvede/ ærter og brak. De fik kun startgødning. I år har vi sået vinterhvede 1. november i den ene halvdel, og sår vårbyg i resten for at sammenligne dækningsbidrag - og se hvor meget vi taber ved at så hveden så sent.

Vi håber også at kunne se forskel i forfrugtsværdi, da det kan være endnu en grund til at samdyrke, fortæller Mads Lindemann.

3:  Faste kørespor, CTF-system 

»Jeg ser en stor mulighed i faste kørespor, hvor vi har gps på alle maskiner og kører i samme spor hvert eneste år med al tung trafik. Forsøg viser fra otte pct. merudbytte og opad på det ikke overkørte areal.

Hvis jeg sætter det lavt og regner med fem pct. merudbytte på alle mine marker, som har et gennemsnitsudbytte på syv ton pr. ha, giver det 700.000 kr. Med det kan jeg betale hele mit gps-anlæg på alle maskiner på bare et år«, siger Michael Bundgaard.

Bedriften har et 10-30 system, hvor mejetærsker og kornvogn kører i et 10 meter system og sprøjte og gylleudlægger i et 30 meter system. Det er enkelt og fungerer godt i praksis.