Glæde hos landbruget: Vi er i mål med lavt pesticidsalg

Ny bekæmpelsesmiddelstatistik for 2015 viser, at belastningen fra pesticider på markerne falder, men også at belastningen fortsat er højere end målt på de solgte mængder

En helt ny opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at det såkaldte belastningsindeks over forbruget af pesticider er faldet med 28 procent fra 2011 til 2015. Dermed fortsætter udviklingen med fald i indekset.

Hvis man alene måler på salget af pesticider er belastningen faldet med 40 procent siden 2011. Det er netop målet i den nuværende sprøjtemiddelstrategi at sænke belastningen fra pesticider med 40 procent i 2015 i forhold til det beregnede niveau i 2011.

”Tallene går i den rigtige retning, og det er rigtigt positivt. Vi har nået målet om at sænke belastningen med 40 procent målt på salgstal, mens belastningen, beregnet ud fra forbruget på de danske marker, er faldet med 28 procent sammenlignet med 2011. Statistikken viser også tegn på, at effekten af den hamstring af pesticider, som fandt sted, inden den nye pesticidafgift trådte i kraft i 2013, er aftagende," siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Udviklingen glæder, men overrasker ikke, Torben Hansen, der er formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer.

"Det er blandt andet et resultat af, at landmændene gør det rigtigt godt. De passer meget på, når de sprøjter og har stor opmærksomhed på at bruge det rigtige udstyr, så sprøjtningen bliver så effektiv og sikker som overhovedet muligt. Vi har gennem en længere årrække arbejdet under devisen; Vi behandler vores afgrøder så lidt som muligt og så meget som nødvendigt. Det sker blandt andet ved at tage nye teknologier, som f.eks. GPS-styret sprøjtning i brug. Det betyder, at vi i endnu højere grad kan sprøjte, hvor der er behov," siger Torben Hansen.

Forskel på salg og forbrug

Via landmændenes sprøjtejournaler er det muligt at se på udviklingen i forbruget på markerne, og belastningen fra de forbrugte mængder er faldet med 28 procent fra 2011 til 2015. Der er forskel på salgstal og forbrugstal, fordi man op til indførslen af pesticidafgiften i 2013 oplevede en massiv hamstring af pesticider. Derfor forbruges der i øjeblikket mere, end der sælges. At salgstal og forbrugstal ser ud til at nærme sig hinanden kunne dog tyde på, at landmændene er ved at have opbrugt de lagre, der blev bygget op.

Bekæmpelsesmiddelstatistikken viser også, at salget af sprøjtemidler er på vej op igen efter et meget lavt salg i 2014 som følge af hamstringen. Fra 2011 til 2014 faldt belastningen af de solgte pesticider med 55 procent i forhold til det beregnede niveau i 2011, mens belastningen beregnet ud fra forbrugstallene i samme periode faldt med 18 procent.

”Pesticidafgiften skal evalueres med udgangen af 2017, og det vil give grundlag for at diskutere eventuelle ændringer i afgift og målsætning i 2018," siger Esben Lunde Larsen.

Torben Hansen opfordrer dog stærkt til, at der snarest indføres et nyt og moderniseret godkendelsessystem for plantebeskyttelsesmidler. Der er nemlig stigende problemer med resistens, fordi landmændene kun kan vælge mellem få midler.

”Der er allerede betydelige udfordringer med pesticidresistens, og det vil stige fremover.

”Vi har brug for et moderniseret godkendelsessystem for sprøjtemidler, så vi får flere nye midler. Vi har behov for at få nyt værktøj i værktøjskassen, så vi kan ligestilles med vores udenlandske konkurrenter. Et nyt godkendelsessystem vil både modvirke resistensproblemerne og hjælpe miljøet,” siger Torben Hansen, som også opfordrer til at pesticidafgiften afskaffes.

Nye data fra Landsforsøgene viser et potentiale på cirka 10% mere i udbytte på vores hvede marker med de nyeste midler.

”Vi har simpelthen ikke råd til blot at se til, da landbruget er en del af et globalt marked for fødevarer. Samtidigt vil miljøet vil også vinde ved at vi høster mere, for så optager planterne flere næringsstoffer som ellers potentielt kunne udvaskes,” siger Torben Hansen.

 

Ovenfor ses udviklingen i pesticidbelasningen pr. hektar konventionel jord. De røde tal er fra 2010-2015, baseret på salgstal. Hoppet i det seneste opgjorte år, 2015, kan forklares med, at der op mod 2013 blev hamstret sprøjtemidler, inden nye afgifter trådte i kraft. I 2015 begyndte landmændenes lagre at slippe op, hvorfor de igen begyndte at købe flere sprøjtemidler.

De blå tal er tallen fra sæsonerne 10/11 til 14/15, baseret på sprøjtejournaler - og altså landmændenes forbrug.

Du kan læse hele bekæmpelsesmiddelstatistikken her

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.