Godt regnskabsår: 1,7 mio. kr. til planteavleren i 2019

Bedste resultat i mange år for planteavlerne, konstaterede planteformanden på årsmødet

"Heltidsplanteavleren kommer rigtig godt ud af 2019, og det giver basis for optimisme for de kommende år", konstaterede Torben Hansen formand for Landbrug & Fødevarer Planteavl, i sin beretning på årsmødet i Herning tirsdag formiddag.

Han henviste til rapporten Landbrugets Økonomi 2019. Seges offentliggør nemlig ikke længere selv prognoser for indtjeningen. 

I 2018 var driftsresultatet for heltidsplantebedrifter før ejeraflønning ifølge IFRO 106.000 kr. I 2019 ser det ud til at blive 1,7 mio. kr. svarende til en 15-dobling. 

Også i 2020 ser det bedre ud, en det plejer med et resultat på godt 1 mio. kr. 

"Det giver basis for en optimisme, når vi ser frem mod det kommende år", sagde Torben Hansen.

Man skal helt tilbage til 2014 for at se et år, hvor driftsresultatet er nået en mio. kr.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.