Græs til protein klarer masser af N uden at få klimatæsk

Både klima og miljø får det bedre, når der dyrkes græs i stedet for korn.

Græs er også mere robust overfor langvarig tørke eller meget regn, som vi ser i disse år. Så interessen for at dyrke mere græs, især til udvinding af græsprotein, er stor.

»Udfordringen har været, at højtydende flerårige græsser i renbestand kræver en stor tilførsel af kvælstofgødning. Og dette ophæver til dels klimafordelene ved produktion af græs til bioraffinering«, fortæller seniorforsker Poul Erik Lærke fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Det skyldes, at alle lande skal følge retningslinjerne fra IPCC (International Panel on Climate Change), som siger, at én procent af tilført kvælstof bliver til lattergas, som er en stærk drivhusgas.

Men - kan man dokumentere målinger af de faktiske klimagas-udledninger, må man bruge dem i stedet. Derfor har Institut for Agroøkologi undersøgt den årlige udledning af lattergas fra højtgødet rajsvingel og strandsvingel samt ugødet kløvergræs på JB4 jord med majs som reference.

Det rene græs blev etableret tilbage i 2012 og er årligt tilført op til 500 kg kvælstof pr. ha. Udbyttet var på 20 ton tørstof pr. ha om året de første tre år (3-4 slæt årligt). Og der blev fjernet mere end 500 kg N pr. ha med afgrøden, fortæller Poul Erik Lærke.

Det viste forsøgene i 2017-18

»I forsøget fandt vi, at de årlige emissionsfaktorer (procentvis tab af tilført kvælstof) for både flerårig græs og majs lå under IPCCs værdi på én procent. For de to svingelgræsser var den 0,25-0,3 pct., og i majs 0,5 pct. Det stemmer med andre danske undersøgelser, og tyder på, at niveauet er typisk for de lokale klima- og jordbundsforhold«, siger han.

Udledningen af lattergas pr. produceret mængde biomasse var ikke større fra de rene græsser, der fik tilført 425 kg N pr. ha, end fra den ugødede kløvergræs.

»Det afgørende er, at jorden tømmes for mineralsk gødning, og det er højtydende græs god til. Er der ikke tilgængelig nitrat i jorden, sker der heller ikke udledning af lattergas«.

Men - flerårigt græs skal lægges om efter nogle år for at opretholde et højt udbytte. Og det er her, man ofte ser de store udledninger af lattergas - især i kløvergræs, siger Poul Erik Lærke.

»Det har vi også målt i forsøget. Men vi fandt ikke høje udledninger i genetableringsfasen - de lå stadig et godt stykke under én procent.

Så det ændrer ikke vores konklusion om, at højtydende flerårig græs kan dyrkes til bioraffinering med begrænset klimabelastning. Men det er vigtigt at omlægge græs på den rigtige måde, så de næste afgrøder kan suge kvælstoffet op fra jorden. Vi såede vårbyg med udlæg, som blev høstet som grønbyg«.