Han gødsker vinterhveden fem gange forår og forsommer
CropSat og Yara’s N-tester viser tilsammen hvor og hvor meget kvælstof, der skal tildeles resten af sæsonen hos Torben Vagn Rasmussen, der gødsker hveden fem gange.

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, marts 2019.

Torben Vagn Rasmussen gødsker sine hvedemarker fem gange i foråret og forsommeren.

Ved at anvende satellitfotos fra Crop-Sat og Yaras N-tester til måling af planternes klorofyl-indhold opnår han, at planterne hele tiden spiser op, og totalt tilføres gødning op til markens potentiale. Det sikrer optimalt udbytte uden øget udvaskning af kvælstof.

Torben Vagn Rasmussen ejer Skovgården på 130 ha i Ringsbjerg ved Herfølge på Østsjælland.

Optimal gødskning

Hans opskrift på optimal gødskning af gårdens 60 ha hvede er:

I februar/marts tilføres grundgødning gradueret ud fra foregående års CropSat fotos på samme tidspunkt. De gule pletter (sandpletter med lavt udbyttepotentiale) tilføres derfor meget lidt N, de lysegrønne ca. 70 kg N pr. ha og de mørkegrønne 30 kg N.

I starten af april, når jorden kan bære, tilføres gylle uden graduering. Gyllen udgør ca. en tredjedel af tilført gødning på ejendommen. Der tildeles 80-100 kg N pr. ha.

»Myndighedskravet på 75 pct. gyllevirkning passer ikke med virkelighedens 45-65 pct. alt efter vejrliget«, siger Torben Vagn Rasmussen.

To til tre uger senere, ultimo april til starten af maj, anvendes aktuelle satellitfotos fra CropSat kombineret med Yaras N-tester.

”CropSat viser, hvordan kvælstoffet skal omfordeles på marken, mens N-testeren fortæller, hvad planterne skal tilføres i resten af sæsonen, for at man når markens udbyttepotentiale”, siger Torben Vagn Rasmussen.

Sådan bruges N-testeren

N-testeren bruges til at måle bladenes klorofyl-indhold og dermed evne til at omdanne sollys til kemisk energi via fotosyntesen.

Der udtages repræsentativt 30 blade hen over marken, som N-testeren så måler klorofyl-indhold på. Den udregner så den N-mængde, som marken skal tildeles resten af vækstsæsonen. Torben udtager seks prøver á 30 blade på de 60 ha hvedemarker.

”N-testeren viser f.eks. 100 kg N, men det gives ikke på én gang. Jeg vurderer hvor meget, der skal tilføres, f.eks. en tredjedel eller halvdelen af de 100 kg N”, fortæller Torben Vagn Rasmussen.

Tre uger senere, i midt-slut maj, anvendes CropSat og N-tester på samme vis. Og samme procedure sker igen lige før skridning. Den femte gang anvendes kalksalpeter.

”Det kræver ikke så meget fugt i jorden at opløse kalksalpeter. Og det giver det sidste pift, f.eks. til proteindannelse og fyld i kernerne”, fortæller han.

Nyt alternativ til CropSat til gradueret gødskningMark 3. februar · 07:32

Planterne spiser op

Ved at tildele gødning så mange gange sikres, at planterne hele tiden spiser op. Og at der kun gødskes op til markens udbyttepotentiale.

Desuden sikres, at de dårlige sandpletter i marken tilføres mindre N, mens den gode lerjord tilføres mere N-gødning, fortæller Torben V. Rasmussen.

”Metoden giver også mulighed for at hindre overgødskning i specielle år. F.eks i tørkeåret 2018, hvor N-testeren allerede ved tredje tildeling viste, at der ikke skulle tildeles mere kvælstof resten af sæsonen.

Det sparede mig for 100 kg N pr. ha. Og betød også, at der ikke udvaskede en stor mængde kvælstof, som planterne alligevel ikke kunne optage på grund af tørken”.

Svensk metode

Torben Vagn Rasmussen har anvendt denne metode siden april 2016. Den er udarbejdet og anvendt i Sverige. 2016 og 2017 var gode vækstår, hvor hans optimum lå på 280 kg N pr. ha på de bedste arealer.

Han nåede 250 kg N på et par af markerne, men selvfølgelig ikke på alle pågrund af de lave N-kvoter.

I sæson 2018 lå hans optimum på 176 kg N, altså ca. 100 kg N lavere. Og det sparede både omkostninger og miljø - frem for at have brugt fuld N-kvote.

»Det viser, at behovet for kvælstof bør måles dynamisk hen over vækstsæsonen, og ikke kan fastlægges ved et skrivebord i januar«, siger Torben Vagn Rasmussen.

At metoden virker, viser forskellene i CropSat billederne hen over sæsonen. Farverne bliver efterhånden mere ens, og til sidst er der flest mørkegrønne og få lysegrønne pletter tilbage.

Torben Vagn Rasmussen mener, at gødskning op til optimum ved denne metode giver mindre nedvaskning af N, fordi planterne arbejder optimalt.

"Sveriges Lantbruksuniversitet har udregnet en model for N-virkningsgraden, som viser, at planten udnytter kvælstof mest effektivt tæt på plantens mætningspunkt«, siger Torben Vagn Rasmussen, der mener, at Danmark på dette punkt er 10 år bagefter Sverige.

Gavner bundlinje og miljø

Gradueret tildeling med Torben Vagn Rasmussen’s metode, er også gavnlig for pengepungen.

På grund af N-kvoter i 2016 og 2017 var der kun kvælstof nok til en optimal N-tilførsel til halvdelen af arealet. Det gav en N-virkningsgrad ved optimal N-tilførsel på 87 mod 77 på det totale areal. Og et DB1 på henholdsvis 7.362 mod 5.942 kr. Altså 1.400 kr. i forskel pr. ha. Det viser, at planterne udnytter N bedst ved optimal tildeling.

I tørkeåret 2018 fortalte N-testeren allerede ved tredje tildeling, at planterne var ’mætte’. Optimum var derfor kun 176 kg N pr. ha mod optimum i et normalt år på 280 kg N. Så det sparede både miljøet, men også bundlinjen med op mod ca. 500 kr. pr. ha. DB1 var i 2018 på 5.538 kr. pr. ha.

Fotosyntesen er den biokemiske proces, hvorved lysenergi bliver omdannet til kemisk bundet energi. Kuldioxid og vand bliver ved hjælp af lysenergi omdannet til glukose og ilt.  Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket giver planterne deres grønne farve. Stoffet spiller en afgørende rolle i planternes omdannelse af sollys til kemisk energi gennem fotosyntesen.

Faktaboks

Skovgården

  • Driver 130 ha, heraf 60 ha vinterhvede, 35 ha maltbyg og 35 ha sukkerroer.
  • Praktiserer gradueret tildeling via CropSat og Yaras N-tester.
  • Få maskiner: Traktor, plov, harve, såmaskine, gødningsspreder og marksprøjte.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.