Husk også de bløde værdier ved graduering og præcisionslandbrug

Graudering og præcisionsjord handler blandt andet også om, at vi fortæller en god historie til samfundet om, at landmanden passer på miljøet. 

Af Andreas Skov Rasmussen, planteavlskonsulent, Agrovi

Gradueret tildeling af både gødning, udsæd og pesticider er blevet en større og større del af det moderne landbrug, og med rette.

Selvfølgelig skal vi bruge den teknologi vi har til rådighed for at få det bedste ud af vores hjælpemidler i marker.

De bløde værdier

Vi snakker altid om, hvor stor den økonomiske gevinst er, ved f.eks. omfordeling af kvælstof eller graduering af svampemidler.

Men tit glemmer vi de værdier, som er vanskelige at sætte tal på - "de bløde værdier”. 

De bløde værdier:

  • Gode historier til samfundet, landmanden passer på miljøet
  • Erfaring med ny teknologi, det handler om at holde sig skarp og opdateret
  • Værdien af en ensartet afgrøde og en nemmere høst

Når vi skal omfordele kvælstof i fx vinterhvede gør vi brug af et biomassekort samt vores egen kendskab til marken.

Vi vil gerne give mindre kvælstof til de områder i marken, hvor biomassen er højest, fx i lavninger og områder i marken, hvor vi forventer at der kan opstå problemer med lejesæd i høst, og i stedet tildele mere på de pletter i marken, som har et større behov for næringen. Det kunne være fx på bakketoppe.

Omfordelingen af kvælstof kan netop være årsag til, at vi får en mere ensartet afgrøde og dermed en nemmere høst, udnytter de svage områder bedre og mindsker risikoen for lejesæd i lave områder.

Alt sammen nogle værdier som er svære at gøre op i kroner og øre.

Teoretisk set vil en ensartet afgrøde også gavne os senere på sæsonen, når vi skal til at bekæmpe svampesygdomme. Vi kan i den proces igen tage biomassekort i brug og forhåbentlig se et mere ens billede af marken, end vi kunne før vi omfordelte vores gødning.

Når vi snakker om gradueret tildeling af f.eks. svampemidler og vækstregulering kan vi igen tage biomassekort i brug for at få en fornemmelse af, hvor vi eventuelt skal sætte ekstra ind, eller kan skrue ned for doseringen.

Vi skal altid huske at have vores faglige kasket på, og bruge vores egne erfaringer og observationer sammen med biomassekortene til at vurdere behovet. 

Udbyttetab ved vækstregulering

Vinterrug er en af de arter, som er mest følsom overfor vækstregulering. Alle kornarter kan dog skades af vækstregulering med for høje doser, og på tidspunkter hvor afgrøden har plantestress f.eks. på grund af kulde eller vandmangel.

Dette kan alt sammen fører til udbyttetab, og derfor kan det være en god idé at anvende graduering netop her, da der ofte er forskel på, hvor kraftig afgrøden er i forskellige områder af samme mark.

Denne forskel skulle vi dog gerne have mindsket ved at omfordeling vores første omgang kvælstof.

Et decideret udbyttetab kan vi naturligvis sætte en økonomisk værdi på nede på bundlinjen, men vi skal samtidig huske værdien af, at vi som landmænd viser samfundet, at vi bruger vores midler smart, og kun bruger de mængder vi reel set har behov for. Netop dette er svært at sætte tal på.

Teknologi og terminaler: En forhindringsbane

Der er masser af teknologi til rådighed derude, som vi som landmænd kan gøre brug af for at mindske vores brug af pesticider og omfordele vores næringsstoffer bedst muligt.

Der er naturligvis nogle tekniske udfordringer, som vi skal tage stilling til og være opmærksomme på når vi vil i gang med at graduere/omfordele. 

  • Udarbejdelse af tildelingskort – CropManager, AtFarm, CropSat eller noget helt fjerde?
  • Licenser – har jeg de rigtige licenser i min terminal?
  • Filtyper – shape, ISO-XML eller noget helt tredje?
  • Import af data – flere forskellige indlæsningsmetoder alt afhængig af filtype?
  • Er min terminal opdateret med den nyeste software?

Det kan være en uoverskuelig proces at starte op helt fra bunden med tildelingskort, indlæsning af filer og terminaler der driller.

Men præcisionslandbrug er kommet for at blive, og vi skal bruge den nødvendige tid udenfor sæsonerne til at lære vores terminaler at kende, undersøge hvad de kan og ikke kan, og få testet det af mens tiden er til det.

Det er en god måde at forberede sig på, til det for alvor går løs, når sæsonen starter.

Nyt IPM Projekt: Værktøjskassen

Agrovi kører netop nu et IPM-projekt støttet af Miljøministeriet kaldet ”Værktøjskassen”.

Her er formålet at undersøge og dokumentere, hvor store besparelser af pesticider vi kan opnå ved at anvende biomassekort til graduering af svampemidler og vækstregulering.

Vi udarbejder også tildelingskort til pletsprøjtning af ukrudt ved hjælp fra RoboWeedMaps og sidst skal vi forsøge at monitorere skadedyr og nyttedyr hurtigere og mere effektivt ved hjælp af FaunaPhotonics sensorsystem.

Vi har fundet fem landmænd, som henover foråret skal anvende tildelingsfiler i deres terminaler, og vi er allerede i fuld gang med at få lavet testkort, tjekket op på licenser og indlæsningsmetoder, så vi er fuldt forberedt til at kunne anvende teknologien, når det for alvor gælder.

For hver af de fem cases bliver der ududarbejdet videomateriale, hvor vi tager en snak om problemstillingerne for hver enkelt ejendom, løsningsmetoderne vi anvender, og til sidst en opfølgning på hvordan det er gået i marken.

I Agrovi står vi klar til at hjælpe dig i gang med at få teknikken op at køre, og har du lyst til at komme i gang med graduering og omfordeling af hjælpemidler og nærringsstoffer, er du meget velkomne til at kontakte os.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.