I 2040 vil der være 12 slags landmænd - kan du finde dig selv?

Rapporten "Fremtidens landmænd" er udarbejdet af fire forskere fra Europa-Kommissionens Videnskabs og Videnstjeneste (FFC). 

De beskriver, hvordan de europæiske landmænd vil stå over for store udfordringer i de kommende årtier.

Klimaet bliver varmere, og vejrforholdene bliver mere ekstreme. Vand og andre naturressourcer bliver sjældnere, jorden bliver fattigere.

Verden får brug for mere mad, efterhånden som verdens befolkning vokser. Samtidig vil miljøstandarderne blive stadig strengere.

Forbrugerne stiller også nye og skrappere krav til landmændene, både om større diversitet i udbuddet og om bedre information om hvordan fødevarer produceres. 

Formålet med rapporten er, ifølge netavisen ATL, at udarbejde nogle profiler som kan reflektere eksisterende og fremtidige realiter for europæisk landbrug.

Store bedrifter vil få større fokus på miljøpåvirkning

12 profiler, eller typer af landmænd, er blevet beskrevet, med en uddybning af profilernes tilgang til landbrug, deres miljømæssige bidrag samt hvad deres motivationer kunne være for at drive landbrug.

Profilerne skal ikke ses som bokse, alle landmænd skal skal proppes i, og man fx godt identificere sig med flere af de 12 profiler samtidigt. 

Forskerne siger selv, at deres 12 landbrugstyper skal ses som stereotyper, det vil sige at de ikke nødvendigvis eksisterer i virkeligheden.

De store bedrifter med intensiv produktion, der fokuserer på eksport og produktion af råvarer til industrien, forventes at blive ved med at være der, men med større opmærksomhed på miljøpåvirkningen. 

Om 20 år vil flere og flere landmænd sandsynligvis være lønmodtagere, som er ansatte af større virksomheder, vurderes det i rapporten. 

Landmænd med baggrund og uddannelse som eksempelvis ingeniører, vil arbejde som direktører for proteinfabrikker eller energieffektive gårde i byerne, hvor nye investorer kan og vil have investeret kapital. 

Flere og flere mennesker antages at ville flytte fra byerne til landbrugsdistrikterne, hvilket vil føre til udvikling af flere mindre bedrifter med mere fokus på trivsel og større livsglæde. 

En relativ høj andel af landmænd ventes at få svært ved at omstille sig til de nye krav og udviklinger, mener forskerne. Dette gør sig blandt andet gældende for ældre landmænd, som er tæt på pensionsalderen, samt yngre landmænd som overtager familiegårde og bliver bundet af eksisterende lån og måder at gøre tingene på. 

De 12 typer landmænd 

Den adaptive landmand 

Den adaptive landmand har en gård eller bedrift, som har andre aktiviteter eller fokus ud over produktion. Dette kan eksempelvis være turisme, underholdning/uddannelse eller biomasseproduktion. 

Disse landmænd arbejder for at få det bedste ud af alle gårdens muligheder og har en bred vifte af produkter og tjenester. 

Landmændene har som udgangspunkt en rimelig robust forretning, men i 2040 skal de mere end nogensinde før kæmpe med skiftende markeder og forbrugerinteresse. Dette kræver stabile netværk og god omstillingsevne. 

Landmand er del af virksomhed 

 I 2040 vil større fødevarevirksomheder inkorporere landbrugsbedrifter i deres produktion. Bedriftens produktion er en garanti for, at virksomhedens  råvareforbrug bliver dækket.  Landmændene, der arbejder her, er ansat som lønmodtagere. 

Denne model laves, fordi der er i 2040 med ressourcemangel, klimaændringer og andre kriser, oftere ses mindre stabile produktioner, og der vil være større risiko for at virksomhederne ikke kan stole på eksterne leverandører. 

Landmanden med intensiv produktion  

Gården er stor og leverer produkter til fødevareindustrien. 
Landmanden anvender nye teknologier og er klar over sit miljøansvar. 
I 2040 er landmanden blevet bedre til at tilpasse sig et svingende marked samt informere sine kunder. 

Den traditionsbundne landmand 

Gården er gammel og har værdi i landdistrikterne. Landmanden har svært ved at tilpasse sig de nye forretningsmodeller eller ændre sine arbejdsmetoder.

Det kan enten være ældre landmænd, som er tæt på pensionsalderen, eller yngre landmænd som er bundet af store investeringer og/eller eksisterende systemer. 

Landmanden kan have et pessimistisk syn på landbrugets fremtid og er primært fokuseret på gårdens overlevelse. 

Landmand i indendørs, kontrolleret miljø

Landmanden arbejder i et højteknologisk indendørs landbrug, som er sikret mod usikre vejrforhold, med det formål at skabe sunde og sikre fødevarer. 

I 2040 vil vertikale indendørs gårde være meget mere udbredt end i 2020. Dyrkning af afgrøder og produktionen foregår i bymiljø eller på landet.

Dette kræver i første omgang store investeringer, men kræver færre medarbejdere og bruger mindre energi. 

Landmanden kan have en baggrund som ingeniør og arbejder typisk som lønmodtager.

Cellulær landmand

Landmanden har en uddannelse inden for biologi eller bioteknologi, og er ansat af en virksomhed, der producerer protein uden levende dyr.

Disse bedrifter konkurrerere frem for alt med producenter, som laver planteproduceret og insektproduceret protein. 

Cellulært landbrug er betydeligt mere udbredt i 2040 end i 2020, og nyder godt af mangfoldigheden af bevarede husdyrracer i EU. Produktionstypen skaber dog også en del debat. 

Landmand med fokus på folkesundhed  

Landmænd, som har gårde, der samarbejder med sundhedsinstitutioner, og tilbyder forskellige former for hjælp til sundhedsvæsenet.

Dette kunne være terapibaseret landbrugsarbejde. 

Landmanden bruger økologiske landbrugsmetoder, og har også indkomst gennem andre aktiviteter såsom kulstofsbinding.

Livsstil-landmanden 

Landmanden er flyttet ud af byen, hvor levevilkårene er blevet hårdere, til landet med det formål at søge et mere værdifuldt liv. 

Landmændene i denne kategori er en del af et netværk eller arbejder sammen. 

Landbruget er en del af den personlige udvikling og er generelt en opgave ved siden af andet beskæftigelse. 

Den regenerative landmand 

Regenerative landmænd har et holistisk syn påmennesket og landbruget, som en del af et økosystem og har kendskab til biologi eller bioteknologi. 

Alle handlinger bliver indtænkt i systemet og vægtet i forhold til udbytte. Disse landmænd vægter miljømæssigt gavn fremfor produktivitet.  

Landmand i byen

Landmænd i byerne skal være nytænkende og kreative. Landbruget ses som værende jordbaseret, i åbne områder i byen eller på bygningernes tage.

Opstarten af landbruget kræver investeringer, f.eks. fra kommunen som en aftale om at dyrkning af afgrøder er en er den del af et lokalt netværk med de omkringliggende beboer og lokale restauranter. 

I takt med at byerne skal blive grønnere, vil der være betydeligt flere bybønder i 2040 end i 2020.

Den seriøse hobbylandmand 

Landmanden har enten købt eller arvet en gård, som ikke er tiltænkt at være indtægtskilde.

Gården er en måde at afbalancere et stillesiddende og digitaliseret arbejdsliv. 

De kollektive landmænd

De kollektive landmænd producerer hjemmedyrket mad i byerne. 

Produktionen har ikke med fokus på økonomisk effektivitet, men ses som en form for sammenhold og måde at give til hinanden.

Dyrkning af afgrøder foregår i baggårde, altankasser og på tagterasser.