Kålbrokramt raps gav overraskende godt - trods store svulster på hovedroden

"Rapsen gav 43 hkg pr. ha i snit på de to marker (JB 6-7) på i alt 67 ha, hvor store dele af rapsen var hårdt ramt af kålbrok. Det er syv hkg under mit normakudbytte i raps - og det var der vist kun mig, der troede på", fortæller landmand Thomas Bennedsgaard fra Tødsø på Mors.

LandbrugsAvisen besøgte ham i november sidste år (2020) - og igen i foråret 2021 - fordi hans fantastisk flotte rapsmark, der lignede en million de første 2-3 måneder efter såning, pludselig var begyndt at gro baglængs. Han opdagede kålbrokken ved et tilfælde, da han gravede planter op. Her kunne han se, at der var store svulster af kålbrok på hovedroden på ca. halvdelen af rapsplanterne i den store rapsmark.
 

Cirka halvdelen af markens rapsplanter var angrebet af store kålbroksvukster på hovedroden. Foto: Merete Hattesen.
 

Derfor kålbrok i marken

"Jeg har de sidste 10 år avlet omkring 50 hkg raps pr. ha i snit. Jeg har altid fem år mellem rapsen, og det har jeg også haft her, så sædskiftet har ikke været tæt. Men jeg mistænker spildraps og korsblomstret ukrudt for at stå og opformere smitte i efterafgrøder og i rapsen", fortalte Thomas Bennedsgaard dengang

En anden årsag var, at han for en gangs skyld har grubbesået rapsen meget tidligt i 2020 - den 2. august.

"Det er første gang, vi sår før 20. august, og jeg tror, at den meget tidlige såning og varme sensommer og efterår, 2020 er hovedårsagen til, at vi har så meget kålbrok i år«, siger han.
 

Thomas Bennedsgaard mistænker korsblomstret ukrudt for at stå og opformere kålbroksmitte i rapsen - og  også i efterafgrøder, hvor der også er spildraps. "Vi har en del agersennep/kål, som ikke kan bekæmpes i rapsen - hvilket ses her", siger han. Foto: Merete Hattesen.

Reddet af en vækstsæson med rigelig regn

I dag mener Thomas Bennedsgaard, at den kålbrokramte raps er blevet reddet af en vækstsæson 2021, hvor der aldrig manglede regn.

"Rapsen blev reddet af regn, da den skulle samle frø. I det hele taget kom der meget regn i vækstsæson 2021, både i maj og hele sommeren igennem", fortæller han.

Og det var heldigt. For ellers kunne det være gået grueligt galt i rapsen. Det kunne han se i forbindelse med skårlægning, hvor planterne i de værst ramte pletter væltede, når han prøvede at sparke til dem. Rapsplanterne havde godt nok sat lidt siderødder for at kompensere for de angrebne hovedrødder - men de var meget overfladiske, og planterne havde ikke meget rodforbindelse til jorden. Alligevel gav de frø. Dog i meget varierende mængde, viste mejetærskerens udbyttemåler under høst.

"Udbyttet svingede rigtig meget. mens vi høstede. Det kunne skifte fra 10 til 60 hkg i løbet af 10 meter.  Alligevel endte marken med at give 43 hkg i snit. De hårdest ramte pletter gav ikke meget, for der var næsten ingen planter. Dog blev de få planter, der var, kæmpestore", fortæller han.

Han undrer sig dog over noget. Der var nemlig 25 ha af de 67 ha raps med kålbrok, der ikke var nær så hårdt ramt som resten af marken. Der var kålbrok - men kun lidt. Alligevel gav den kun op til én hkg mere pr. ha (44 hkg) end den hårdt ramte del af marken.

"Udover de 67 ha kålbrokramt raps, havde jeg en anden rapsmark lidt derfra på 12 ha, som slet ikke var ramt af kålbrok. Den mark gav til gengæld normaludbytte på 51 hkg pr. ha", fortæller han.
 

Overvejede ikke omsåning

Hverken sidste efterår eller i foråret overvejede han at så hele eller dele af rapsmarken om - selvom hans rådgivere tvivlede på, at marken blev til noget.

"Der skal meget til, før jeg overvejer at så raps om. Vi skal under et udbytte på to ton pr. ha. Jeg har jo allerede postet mange penge i marken, der har fået fuld gødning og kemi. De sidste 30 kg N blev endda gradueret med en omvendt Robin Hood strategi for at forkæle de stærkeste planter", fortalte Thomas Bennedsgaard dengang.

Troen på rapsen skyldes også, at han tidligere har oplevet, hvad en rapsmark er i stand til og kan kompensere for - bare den er etableret godt fra starten.

"Jeg har tidligere haft 100 ha raps, der så ud som om, det var frosset ud - men som kom i gang igen. Og de gav 48 hkg pr. ha i snit. Så der skal rigtig meget til, før jeg dødsdømmer en rapsmark", siger han.
 

Vil han gøre noget Anderledes fremover?

"Jeg har sået raps igen i efteråret - på 90 hektar. Selvfølgelig i andre marker end i år. Og det står fantastisk, og der er ingen kålbrok. Men det er heller ikke sået så tidligt som sidste år. Det er en af de ting, jeg har lært af dette - fremover bliver rapsen først sået midt i august", fortæller Thomas Bennedsgaard.

Derudover vil han konsekvent grundkalke alle marker, hvor der skal være raps, med 2,5-3,0 ton kalk pr. ha lige inden rapsdyrkning. Og derudover GPS-kalke ovenpå, hvis GPS-jordprøverne viser, at det skal have mere.

"Sidste år GPS-kalkede vi rapsmarken før såning. Men en del af marken skulle ifølge jordprøverne ikke have kalk, og det undlod vi selvfølgelig. Men det kan vi tydeligt se i dag. De områder der ikke har fået kalk, har haft mere kålbrok.

Derudover vil han også overveje, om han skal dyrke raps i de marker, der var så hårdt ramt i år. Så skal det i hvert fald være med kålbrokresistente sorter. For det er jo ikke sikkert, han er lige så heldig med vejret næste gang.

Foreløbig glæder Thomas Bennedsgaard sig til den omgang wienerschnitzler, som han har vundet af sin konsulent, fordi de væddede om, hvor meget de 67 ha raps ville give i udbytte - under eller over 40 hkg pr. ha i snit. Og Thomas vandt.