Landmand: Rapsen er tynd af kålbrok, men jeg regner med 4 ton i snit

"Mit bud er, at vores 83 ha raps vil give 40 hkg pr. ha i snit. Det er 20 pct. under normalt udbytte. Så optimistisk er min konsulent dog ikke. Så vi har væddet en omgang wienersnitzler om, hvem der får ret«.

Thomas Bennedsgaard fra Tødsø på Mors har stadig plads til et glimt i øjet, selv om baggrunden er alvorlig.

I efteråret blev to rapsmarker på i alt 68 ha ud af hans 80 ha raps hårdt ramt af kålbrok og begyndte at gro baglæns - sandsynligvis på grund af tidlig såning, 2. august, og et langt og lunt efterår. Der er kun dyrket raps hvert femte år.

Marken stod ellers kanongodt i de første måneder. Sidst i oktober vurderede han, at 50 pct. af planterne var ramt, spredt over det meste af de 68 ha. Der var store svulster på især hovedroden, hvilket er værre end på siderødderne.

Bud på udbytter

Dengang var hans rådgivere i tvivl om, hvor galt det ville gå. Men prognoserne var ikke gode.

Thomas Bennedsgaard selv var dog optimist - og det er han stadig, selv om vinteren har luget ud i de værste pletter. Hele vækstsæsonen er der kørt fuld gødning og kemi.

»På en halv hektar er der slet ingen planter tilbage efter vinteren, men vi har ikke sået om. Derudover står 5-7 ha ekstremt tyndt. Og på 60 ha er rapsen tyndere end normalt. De værste områder giver måske kun 20 hkg«, siger han.

Kun to små marker på i alt 15 ha er ikke ramt. Her står rapsen rigtig godt og tegner til at give over 50 hkg pr. ha, som er det, han plejer at avle i raps.

På CropManagers biomassekort kan man tydeligt se, at de to ramte markers biomasse varierer meget og er noget tyndere end de sunde rapsmarker.

Markernes gennemsnitlige biomasseindeks var 30. april på 0,51 og 0,55 i de ramte rapsmarker - og 0,67 og 0,71 i de to sunde marker.

Sat overfladiske rødder

»På de værst ramte planter er pæleroden rådnet væk. Til gengæld har de sat 5-7 cm lange siderødder, som vokser ud til siden. De er lige så langt i udvikling som de raske planter og ser egentlig fine ud.

Men jeg kan godt være bekymret for, om de vælter eller tvangsmodner. Det kommer helt an på vækstsæsonen. Får vi vand en gang i ugen, skal de nok klare sig og kan måske give 30-40 hkg. Men bliver det tørt, giver de måske kun 20 hkg, og vælter de, giver de ingenting«, siger Thomas Bennedsgaard.

Han sætter sin lid til, at rapsen vil være lige så god til at kompensere, som den plejer.

For at forkæle de stærke planter, har de netop gradueret de sidste 30 kg N - efter en omvendt Robin Hood strategi, hvor de kraftige fik mest og de dårligste mindst kvælstof (fra 10-40 N), fortæller Jonas Bruun, som er bedriftens markmand.

Han kan dog godt frygte udviklingen i rapsen fra nu af og indtil høst.