Kalle har været landmand i 61 år

Carl Christian 'Kalle' Kongsted har både været fritidsarbejder, selvstændig og medhjælper.

Carl Christian Kongsted - i daglig tale kaldt Kalle - på 75 år har været landmand i 61 år.

Han fik plads i landbruget efter skole tilbage i 1954. 11 år senere blev han selvstændig, da han overtog sin fars gård, Sunhøj i Hobstrup ved Haderslev. Gården havde dengang ca. 100 tønder land, 30 køer og 15 søer.

Dog valgte han i 2003 at bortforpagte jorden til Søren Laustsen, men fulgte selv med som medhjælper, for han gider ikke gå på pension.

"Nej, det med at gå på pension og ligge og slappe af er slet ikke mig. Jeg har det så godt med at hjælpe til i marken," forklarer han.

Det Søren Laustsen og hans kone også glade for.

"Kalle er en af de mest positive, glade og hjælpsomme landmænd vi kender," skriver Søren og Dorthe Laustsen i forbindelse med, at de har indsendt af et billede af Kalle til "Skyd høsten".

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjendsidiges årlige konkurrence "Skyd høsten".

Læs mere om konkurrencen her. 

"Han yder en stor indsats - både i markerne og med at deltage i det sociale her på gården, hvor vi har mange friske fritidsjobbere ansat. Vi er 16 mand alt i alt, og har desuden et godt samarbejde omkring maskiner og mandskab med et par andre landmænd" forklarer de.

Billedet og artiklen var et bidrag til Skyd høsten 2015.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.