Kender du de kompakte minivådområder?

Minivådområder er den senere tid blevet populære hos mange landmænd. Og mange har været interesserede i at søge om tilskud her op til fristen 30. april.

Men mange glemmer, at man også kan søge om minivådområder med filtermatricer – et overset alternativ, der fylder langt mindre og er mere effektivt end almindelige minivådområder.

Et minivådområde med filtermatrice er et bassin på en meters dybde, der er fyldt med pileflis, evt. suppleret med muslingeskaller eller lecanødder omkring indløb og udløb.

Den primære idé er, at drænvandet ledes over i bassiner med kulstofkilder (muslingeskaller eller træflis), hvor nitrat omdannes til atmosfærisk kvælstof via mikrobiel denitrifikation. Fosfor tilbageholdes primært ved sedimentation af partikulært bundet fosfor.

Fjerner 50 procent kvælstof i drænvand

Arealet af selve matricen skal være på imellem 0,2 og 0,25 pct af drænoplandet. Hvis oplandet er domineret af sandjord, skal man etablere et bufferbassin med tilsvarende volumen.

Drænoplandet der skal afvandes, skal være mindst 20 hektar. Så selve filtermatricen skal altså være på minimum 0,04 ha.

Til sammenligning skal et almindeligt minivådområde være på 1,0-1,5 pct. af drænoplandets størrelse. Og skal altså være på mindst 0,2 ha for at afvande 20 hektar.

Et minivådområde med filtermatrice er dermed mere arealeffektivt end et åbent minivådområde.

Det har også en større effekt, da det fjerner 50 pct. af det kvælstof, der er i drænvandet, hvor et minivådområde fjerner ca. 25 pct., fortæller Simon Bjorholm fra Seges.

Der er dog det minus for minivådområder med filtermatricer, at vedligeholdelsen er større, da pileflisen med tiden nedbrydes. Det kan være nødvendigt at tilføre 20-50 cm flis efter fem år. Seges forventer, at der etableres en national tilskudsordning til at dække disse omkostninger.

I 2019 er der kun afsat en mindre del af den samlede pulje til minivådområder med filtermatricer, da virkemidlet stadig er nyt. I alt 20 mio. kr. i en pilotordning.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.