Kig efter lus i vintersæden de næste par uger

Fra registreringsnettet er det i tidligere år set, at der først begynder at være en markant stigning i antallet af lus i uge 42-43, når de har sat nogle unger i verden, og man kan få øje på familierne.

"Lige nu er der lus at finde i vintersæden trods det våde vejr, og det kan som bekendt føre til havrerødsot.  Lusene optræder på et lavt nivéau, bortset fra enkelte marker hvor antallet er røget over skadestæsklen.

Men der skal alligevel holdes øje med lusene i tidligt sået vintersæd de næste par uger, også selv om man ikke synes det er lusevejr", anbefaler planteavlskonsulent Finn Olsen, Sønderjysk Landboforening.

"Fra registreringsnettet kan vi se fra tidligere år, at der først begynder at være en markant stigning i antallet af lus i uge 42-43, når de har sat nogle unger i verden, og man kan få øje på familierne.  

Måske holder lusene sig i ro, når det er nattefrost, men der god grund til at at kigge ude i markerne de næste par uger for at se, om der begynder at dukke familier op", lyder anbefalingen.

Måske bliver det ingenting, men der kan altså komme et hop - så ned på knæ og kig mod lyset. Efter et par uger er den værste fare formentlig drevet over, vurderer den sønderjyske planteavlskonsulent.  

"I vores område er der flest lus på østkysten, men også inde i landet og længere vest på kan de sagtens optræde". 

Skadestærsklen for vintersæd er 2-3 procent planter med lus ved såning første halvdel af september, uden tærsklen er absolut nagelfast, ifølge den sønderjyske konsulent.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.