Konsulent: Gødsk vintersæden nu om muligt - men det er med risiko
I år bliver den største udfordring, om det er muligt at færdes i marken, når væksten begynder.

Af Lene Mathiasen, planteavlskonsulent, Agrovi

De vintersædsmarker, der har klaret efteråret og vinterens strabadser, skal hjælpes godt i gang, når det bliver forår og væksten begynder.

Langt de fleste marker har haft en hård start på tilværelsen, både fordi de er sent såede, og fordi de uanset såtidspunkt sandsynligvis har stået med rødderne i vandmættet jord i en længere periode. Mange marker har haft symptomer på iltmangel i det sene efterår, og de første marker er ved at vise tegn på manganmangel.

I år bliver den største udfordring, om det er muligt at færdes i marken, når væksten begynder. Hvis vintersæden skal have en chance for at komme godt i gang og indhente noget vækst, skal den have et skud energi i form af kvælstof fra start, så der kan komme gang i rodvæksten.

Tidligt og med risiko

Fra 1. februar er det tilladt at udbringe gødning, hvis der ikke er risiko for afstrømning fra markerne. Hvis vintersædsarealerne er farbare –det kunne være efter let nattefrost- kan det derfor være relevant at sprede den første gødningsmængde ved først kommende lejlighed.

Det er tidligt og ikke uden risiko. Der kan sagtens nå at komme mere vinterligt vejr i de kommende tre måneder, og nedbør kan vaske kvælstoffet væk fra røddernes rækkevidde. Omvendt risikerer vi også, at afgrøden kommer til at mangle næring, mens det regnfulde vejr fortsætter, uden at vi får mulighed for at komme afsted med gødning i en lang periode.

Sådan har I stemt: Mange landmænd skal så mindst hver fjerde mark om til foråret Mark 5. februar · 13:04

Vigtigst er det, at afgrøden får kvælstof, 30-50 kg N pr. hektar (mest til de svageste marker) enten i en kvælstofgødning eller i NPK, hvis al grundgødskning skal ske med handelsgødning.

Sur gødning

Har man mulighed for det, vælges en kvælstofgødning med forsurende effekt som svovlsur ammoniak eller NS 26-14 til første tildeling.

Sideeffekten ved forsurende gødningstyper er at tilgængeligheden af mangan i jorden øges, så afgrøden kan begynde at forsyne sig. Chancen for at kunne sprede handelsgødning er større end chancen for at kunne udføre en mangansprøjtning.

Inden anden gødningstildeling skal det vurderes, om marken har reageret tilfredsstillende på den gødning, den allerede har fået, og om den har potentiale til at udnytte resten af det kvælstof, der er tiltænkt den.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.