Sådan har I stemt: Mange landmænd skal så mindst hver fjerde mark om til foråret

352 læsere med vintersæd og/eller vinterraps i markplanen til ny høst har svaret på sidste uges spørgsmål om omsåning til foråret.

Knap én ud af ti planteavlere med vintersæd og vinterraps i markplanen kommer til at så mindst en fjerdedel af markerne om til foråret.

Det viser sidste uges Mark Plus-afstemning, hvor vi stillede følgende spørgsmål til læserne: Forventer du at så vintersæd og vinterraps om til foråret?

388 læsere har svaret, hvoraf 352 angiver at de har vintersæd og/eller vinterraps i markplanen til høst 2018. 

26 læsere oplyser, at de venter at skulle omså mindst 25 procent af arealet med vintersæd og vinterraps.

Men mange flere kommer til at skulle ud med såmaskinen i allerede tilsåede marker. I alt 165 læsere oplyser nemlig, at de kommer til at omså en mindre eller større andel af arealet med vintersæd/vinterrsps.

Cirka lige så mange, nemlig 164 læsere, angiver, at alle marker med vintersæd og vinterraps kommer til at stå frem til høst. 

Vi skal understrege, at Mark Plus-afstemningen ikke er en videnskabelig undersøgelse, og at svarpersonerne altså ikke kan anses for at udgøre et repræsentativt udsnit af danske planteavlere. 

Resultat af afstemning

Forventer du at så vintersæd og vinterraps om til foråret?

Ja, op til 5 procent af arealet med vintersæd og vinterraps: 66 læsere (17 pct. af stemmerne))

Ja, mellem 5 og 15 procent af arealet med vintersæd og vinterraps: 43 læsere (11 pct.)

Ja, mellem 15 og 25 procent af arealet med vintersæd og vinterraps: 30 læsere (8 pct.)

Ja, over 25 procent af arealet med vintersæd og vinterraps: 26 læsere (7 pct.)

Ved ikke, jeg har endnu ikke taget stilling : 23 læsere (6 pct.)

Nej, alle marker med vintersæd og vinterraps skal stå til høst: 164 (42 pct.)

Jeg har ikke et markbrug/dyrker ikke vintersæd og vinterraps: 36 (9 pct.)

I alt svarpersoner: 388

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.