En af dem der har gjort størst indtryk på mig i det forgangne år, er Anders Rahbek fra Frølund Agro. Gennem hele vækstsæsonen fulgte jeg bedriften hver 14. dag i LandbrugsAvisen i serien "I marken nu".
En af de ting jeg har bidt mærke i er, at Frølund Agro hele tiden er på vej. De står aldrig stille - men vil hele tiden optimere, udvikle sig og blive bedre. Ikke kun økonomisk, men især også fagligt. Samtidig har de overskud til at være foregangsmænd indenfor ny teknologi og viden. Det synes jeg, er imponerende.
Med i Pilotprojekt
Et godt eksempel er deres deltagelse i Landbrugsstyrelsens toårige pilot-projekt, hvor de skulle udvikle værktøjer til præcisionsjordbrug. Med store mængder gylle til alle afgrøder er det ikke den letteste opgave at få positionsbestemt tildeling af kvælstof passet ind i deres planteavl.
Første år var også en hård nyser, da hverken teknik eller satellitbilleder spillede med. Men i dag graduerer de både handelsgødning, kemi og udsæd. Og Anders Rahbek tror, at deres næste skridt bliver gradueret tildeling af gylle, trods udfordringer med en bom på 28 meter - og selvom teknikken knap er klar endnu.
"Gylle fylder meget hos os, og alle afgrøder tildeles 90-100 kg N pr. ha. Vi går rigtig meget op i at tage analyser fra alle gylletanke, så vi nøjagtig ved, hvor meget kvælstof der kommer ud hvor", siger Anders Rahbek.
Analyserne har også været en del af pilotprojektet. Og han fortæller, at det har overrasket dem, hvor meget næringsstofindholdet i gyllen varierer.
"Det har været en øjenåbner for os at være med i pilotprojektet, Vi har lært rigtig meget, og oplevet, at mange ting har kunnet gøres bedre. Der er meget faglighed i det her".
Bedst effekt
Han fortæller, at de har haft størst effekt af gradueret kalkning og gødskning - og mindst effekt af gradueret udsæd og sprøjtning.
"Gradueret kalkning er det, der har rykket mest - og så er det simpelt at gå i gang med. Vi har taget mange flere jordprøver, end vi plejer, og blev overraskede over kalktallenes store variation på et lille areal. Vi graduerede fra 1-6 ton kalk pr. ha, hvor vi før brugte hele markens gennemsnit".
Deres mål med præcisionsjordbrug har været, at mindre input skulle give samme udbytte og resultat. Og det er lykkedes. De begynder også at se mere og mere ensartede marker på mejetærskerens udbyttekort, som de har registreret de sidste otte år. De dårlige pletter bliver mindre og mindre.
'Sagen, jeg husker' er en serie, hvor LandbrugsAvisens journalister ser tilbage på året, der er gået, og fremhæver en sag eller person, der har gjort indtryk på dem i 2019.
Kommentarer