Landmand dyrker frøafgrøder på rækker - muliggør ekstremt svær ukrudtsbekæmpelse

Frøafgrøder på rækker, GPS, kameraer, en specialsprøjte og -såmaskine gør, at Simon Frandsen igen kan

dyrke græs- og spinatfrø med høje udbytter uden, at der skal renses store mængder fra eller, at der kommer ukrudtsfrø i sækken.

Det teknologiske eventyr begyndte med en strandsvingelmark med væselhale i, som helst skulle reddes, så de kunne høste videre på den i nogle år.

- Det var der, vi kastede os ud i rækkesprøjtning, som vi havde set hos en kollega, fortæller han.

I dag vokser alle frøafgrøder på Søbjerggård og Ottestrupgård på rækker.

Frøafgrøder skal helst være fri for ukrudtsfrø, som resulterer i rensesvind. Er ukrudtstrykket stort, skal markerne lægges om, for flere og flere sprøjtemidler forsvinder, og ukrudtsbekæmpelsen bliver sværere og sværere. Samtidig stiger omkostningerne.

Præcisionsudstyr

Det, han gør, er at så på rækker med en speciel Horsch frøsåmaskine, som også kan give flydende gødning oven i rækken.

Bagefter kan han sprøjte mellem rækkerne med en speciel rækkesprøjte af mærket Steketee.

- Det koster udbytte at sprøjte græs væk i græsmarker. Med den løsning, vi har valgt, sprøjter vi ikke mod ukrudt i selve rækken med frøgræs, kun imellem rækkerne. Når vi bruger flydende gødning i rækken, får ukrudtet mellem rækkerne ingen gødning.

- Afgrøden i rækkerne, hvor gødningen er koncentreret, vokser til gengæld hurtigere og udkonkurrerer selv græsukrudtet i rækken, forklarer Simon Frandsen.

Det, at man ikke sprøjter selve afgrøden, betyder også, at man kan vælge andre sprøjtemidler, end hvis afgrøden skal kunne tåle dem.

Det kan være billigere midler, men det kan frem for alt være en kombination af forskellige midler, hvilket vil forebygge udvikling af resistens hos ukrudtet over for sprøjtemidlerne. Samtidig vil forbruget af sprøjtemiddel være lavere.

Stor præcision

Den store udfordring er at så rækkerne meget præcist, så sprøjten kan ramme nøjagtigt mellem rækkerne. Ellers risikerer man at sprøjte afgrøden væk.

Simon Frandsen har erfaret, at man i nogle afgrøder kan gøre brug af kameraer til at finde ud af, hvad der er afgrøde, og hvad der er ukrudt.

I andre afgrøder ligner afgrøde og ukrudt hinanden for meget. For eksempel i engrapgræs, hvor enårig rapgræs er problemet. Så er det gps’ens opgave at styre redskaberne ultra præcist.

For at øge præcisionen har de monteret sideforskydning på sprøjte og såmaskine. Der er gps både på traktor og redskab, og hvis der er sidehæld, når traktoren kører med redskabet, vil sideforskydningen sikre, at redskabet alligevel kører præcis, hvor det skal.

I dag kører systemet ikke kun i strandsvingel, som de startede med, men er udbredt til alle frøafgrøderne. Det er der meget gode grunde til.

- Vi er af den overbevisning, at vi høster højere udbytte, når vi ikke sprøjter i selve rækken, vi får renere frømarker, der kan ligge længere, har mindre rensesvind og det hele resulterer i en højere afregning. Desuden sparer vi på pesticiderne, opsummerer han.

Tilpasser maskiner og redskaber

Selv om det er en kold vinterdag, er der dejligt at være i det opvarmede værksted på Søbjerggård.

Simon og medarbejderne lægger mange timer dér. Når man køber maskiner og redskaber til at arbejde i specialafgrøder, står de nemlig ikke fiks og færdige hos maskinhandleren. De kræver tilpasning til de specifikke opgaver, og det kræver både teknisk snilde og en hel del swarfega. 

- Vi har selv bygget et hydraulisk stempel på såmaskinen, så den kan sideforskydes, og frørækkerne ligger inden for en nøjagtighed af to til tre centimeter. Vi har også selv bygget flydende gødning på såmaskinen, så vi kan booste udlægget, forklarer Simon Frandsen.

Steketee-sprøjten er også tilpasset, så rækkeafstanden passer med såmaskinens.

- Man skal selv kunne justere tingene på plads, og man kan ikke gå ud fra, at det passer fra fabrikken, siger han.
De har selv erfaret, at rækkeafstanden på såmaskine og sprøjte ikke var som beskrevet, og justerer man ikke ind, kommer man til at sprøjte nogle af rækkerne væk. Endelig skal man være fiks på fingrene for at få systemerne til at snakke sammen ved såning, gødskning og ved rækkesprøjtning.

Familieliv

Simon Frandsen kan dog andet end at arbejde.

Han er gift med Sofie, der er sundhedsplejerske, og de har tre børn, Axel på 6 år, Erik på 4 og Jens der er tre måneder gammel. Det kræver også sin mand i stuehuset.

Spørgsmål og svar: I nørdegruppen hjælper vi hinanden

Hvad var det sværeste ved at komme i gang?

- Det har nok været at få al teknologi til at køre. Der er fejlagtigt sprøjtet en del rækker væk, der ikke lå, hvor de skulle. Det har været udfordrende for både mandskab og mig selv og har kostet en masse lærepenge.

Hvad er det vigtigste, når man arbejder med præcisionsteknologi?

- Det er disciplin, ellers bliver det ikke nøjagtigt nok.  Manden på traktoren har stadig enormt ansvar, især når han laver de AB-linjer, vi skal styre efter i marken.

Hvor henter du rådgivning?

- Vi laver mange forsøg selv, og så er jeg med i en nørdegruppe med 5-8 mand, hvor vi snakker om vores udfordringer med teknologi, og om hvad man kan gøre. Der er også økologer med, som i høj grad bruger præcisionsudstyr og arbejder uden pesticider. Det er ikke et område, hvor vi kan hente al viden i rådgivningscenteret eller hos forskerne endnu.

Hvordan med de ansatte?

- Det er meget vigtigt at engagere medarbejderne så meget som muligt. Er de ikke engagerede, kan de ikke være her, men vi har bare nogle gode drenge, der også synes, det er spændende.

Har præcisionsarbejdet et større mål?

- Der er mange grunde til, at vi arbejder med det. Om 10-20 år er mulighederne for at sprøjte ukrudt væk måske endnu færre end i dag, så det har været om at komme i gang med nye løsninger. 

Er der økonomi i det?

- Ja, men det kræver også investeringer. Jeg tror på, at vi høster højere udbytter, har renere frø og mindre rensesvind og at markerne kan ligge længere uden at skulle lægges om.

Hvad er din kæphest?

- Rettidig omhu. Jeg er nok lidt nørdet og kigger hele tiden på vejrudsigten. Vi skubber ikke noget til i morgen, vi kunne have gjort i dag.