Landmand: Jeg har lært, at der kan være stor forskel mellem gyllens normtal og analysetal

Artiklen er første gang publiceret i Magasinet Mark, marts 2020

»Der er ingen tvivl om, at der på sigt er penge i at have kendskab til næringsstofindholdet i gyllen, og at kunne præcisionstildele gyllen. Men det skal være på et lavteknisk niveau.

For mit vedkommende vil jeg tro, at 60 procent af tildelingen bygger på mit eget kendskab til markerne«, siger Christian Lorenzen, Snogbækgaard ved Sønderborg.

Christian Lorenzen driver Snogbækgaard i et I/S med sin bror, hvor Christian er den daglige driftsleder. Der ejes og passes lidt over 700 hektar samt drives lidt maskinstation. 

Sædskiftet er ret traditionelt med 210 hektar hvede, 95 hektar vinterbyg, 130 hektar raps, 50 hektar rug, 20 hektar vårbyg, 46 hektar majs til biogas, 40 hektar rødsvingel samt brak og græs.

I otte huse produceres 2,5 mio slagtekyllinger, hvor gødningen sendes over et biogasanlæg hos landmand. 

Det afgassede gylle afsættes til tre faste aftagere. Desuden produceres 24.000 slagtesvin. 
Alt svinegyllen anvendes på gårdens egne jorder.

Der er ialt 10 gylletanke med en årlig gyllemængde på ca. 22.000 kubikmeter. Tidligere blev der kørt ca. 32 ton gylle ud pr. hektar.

Præcisionspilot

Christian Lorenzen er med i Landbrugsstyrelsens pilotprojekt om præcisionslandbrug. 
I projektet er der krav om dokumentation af næringsstofindhold i gyllen, data til logfil ved tildeling af handelsgødning, samt hvor meget protein der er i hveden. 

Den umiddelbare belønning for at være med er, at han for hver 10 hektar præcisionslandbrug må gå en hektar ned i efterafgrøder.

Christian bestemmer på forhånd, hvor mange ton gylle, der skal køres ud pr. hektar:

»Vinterhveden får 30 til 35 ton gylle pr. hektar. Vinterbyggen får 30 ton. Vinterrapsen får 35-40 ton om efteråret, hvor vi selv forsurer gyllen. Vårbyg får 25 ton, hvis det er muligt inden såning - forsuret eller nedfældet, afhængig af føret er dårligt.

Majs får 30 ton nedfældet på sandjord. Rødsvingel får 30 ton gylle om efteråret. Alt gylle udlægges undtagen i majs og vårbyg, hvor gyllen nedfældes. Vi har maskinstation til at udføre arbejdet «, fortæller han.

Før Christian Lorenzen kom med i projektet, brugte han, ofte normtal for indholdet i gyllen. 
I dag får han taget analyse af hver af de 10 tanke, og prøverne sendes på laboratorium. Resultaterne kommer ca. en uge senere. 

Det registreres på hvilke marker, gyllen fra f.eks. tank nr. et placeres. Derefter kan det beregnes, hvor meget N, P og K, der er bragt ud med gyllen pr. hektar på den enkelte mark.

Tallene lægges ind i en log fil, hvorefter der kan udarbejdes et tildelingskort, når handelsgødningen skal ud.

Gyllemixeren, Ørum GMD-7500, sørger for at omrøre gyllen, før gylleprøven tages til analyse. Foto: Henning Laen Sørensen.

Bedre styr på det 

»Nu har jeg meget mere styr på, hvor meget N der udbringes. Jeg har lært, at normtallene ikke altid er det samme som det, analysetallene viser. 

Jeg har haft prøver, hvor der var ét kg N mere pr. ton gylle end normtallet viste. Det bliver 35 kg N mere pr. hektar til hveden, end jeg havde regnet med. Omvendt har jeg også haft prøver, der viste det modsatte«, siger Christian Lorenzen.

Han har observeret, at der kan være store forskelle i indholdet af N fra tank til tank. Årsagen mener han kan ligge i, om gylletanken er overdækket.

»Siden jeg har fået overdækket gylletankene, oplever jeg, at indholdet af N er blevet mere ens. Jeg tror, at regnvandet snød mig tidligere «, siger Christian Lorenzen. 

Derimod ligger P og K tallene meget tæt på normtallene.

På forkant 

»For mig er gyllen grundbasen i gødningstildelingen, mens jeg derefter kan graduere handelsgødningen nu, hvor jeg nøjagtig ved, hvad der er tilført afgrøderne med gyllen.

Det er en rimelig lavteknisk måde at gøre det på. Men nu føler jeg, at jeg er på forkant med gødningstildelingen, og jeg kan stadig bruge min mavefornemmelse«, siger Christian.

Han føler også, at projektet har lært ham at bruge det nødvendige udstyr og, at det er nemmere at styre markplanen.

»Jeg kan ikke pege konkret på udbyttestigninger, fordi vi de senere år har haft svingende vejrforhold, der har spillet ind. Men jeg mener at kunne se, at udbyttet er blevet mere jævnt hen over markerne. Endvidere synes de ansatte, at det er spændende at være med til«, siger Christian Lorenzen.