Landmand tager N-min-prøver: Vi har givet hveden lige fra 82 til 284 kg N

"Vi har brugt N-min prøver til optimering af udbytte og kvalitet i afgrøderne i 12 år. For os giver det stor mening at udtage N-min - så vi kan holde et jævnt proteinindhold samtidig med høje udbytter - og undgå lejesæd. Det giver bundlinje.«

Det fortalte Martin Hansen, som er driftsleder på Øllingsøe Gods på Lolland, på Patriotisk Selskabs årlige Planteavlskonference i Odense for nylig. 

De driver 650 ha med spinat, sukkerroer, maltbyg og vinterhvede, primært til brød. Sidste år målte de N-min værdier fra 31-155 kg N i vårbygmarker - fra 41-89 kg N i roemarker og fra 32-121 kg N i hvedemarker.

»Vi oplever store forskelle på N-min indholdet mellem marker og år. Og vi kan ikke sige, at det er den samme mark, der ligger bedst i N-min hvert år. Det varierer meget«, siger han.

Påvirker N-mængden

Jordens N-min indhold bruger de til at tilrette N-mængden, som flyttes fra mark til mark.

Fordi N-min varierer så meget, er der stor forskel på, hvor meget kvælstof hver mark får.

»I de sidste fem år har vi givet alt lige fra 82 kg N til 284 kg N pr. ha til hvedemarker. Og fra 35 N til 154 kg N til vårbygmarker. Et af årene varierede mængden til hvede med hele 186 kg N. Et andet år kun med 41 kg N«, siger han.

En af årsagerne til den store variation kan være, at bedriften har mange efterafgrøder. Der er stor forskel på, hvor stor efterafgrøders eftervirkning er.

Registrerer mange ting

N-min er langt fra det eneste, bedriften analyserer.

»Vi registrerer rigtig mange ting. F.eks. har vi udbyttedata på markniveau siden 1985. Udbyttekort siden 1997. Og vand- og proteinprocent af alle høstlæs siden 2012.

Vi har også nedbørsdata for bedriften for hver måned siden 1923, daglige vejrdata siden 2011 og vejrdata for hver 10. minut siden 2021«, siger Martin Hansen.

Formålet med registreringerne er, at optimere på alt hvad de gør - og at få overblik.

»Vi kan avle rigtig gode udbytter, når det går godt på vores stærke lerjord. I snit 10 ton i hvede og 7,5 ton i vårbyg«.

I år vigtigere end før

Lige nu er det pga. de høje gødnings- og afgrødepriser vigtigere end nogensinde at tage N-min prøver og jordbundsanalyser, slog chefkonsulent Karen Linddal Pedersen fra Patriotisk Selskab fast på konferencen.

»Afhængig af analyserne kan man måske spare eller flytte på de dyre næringsstoffer, så de gør gavn der, hvor behovet er størst. Det hæver udbytte og kvalitet. Man skal dog ikke eksperimentere med at spare, hvis man ikke har nye analyser. Det er alt for risikabelt«.

Hun har eksempler på, at der f.eks. skal flyttes 60-80 kg N pr. ha væk fra gode rapsmarker og over til hvede.

»Vi flytter oftest kvælstof væk fra raps og vårbyg og over til hvede. Der er tit meget N i jorden før vårsæd efter efterafgrøder. Og et N-min indhold på 60 N kan hurtigt vælte planerne om maltbyg, fordi proteinindholdet bliver for højt«.