Langelandsk planteavler tyr til 200 hektar majs mod plagsom agerrævehale

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, juli 2022

Det har været en lang og sej kamp mod agerrævehale på Rubenlund Agro.

I starten af nullerne dukkede de første planter op. De opformerede sig i sprøjtemister samt lavninger i markerne, og blev hurtigt spredt til større arealer og andre marker med blandt andet maskiner.

Introduktionen af nye effektive græsmidler op gennem nullerne var i første runde tilstrækkeligt til at holde græsukrudtet i skak.

Det var dog en stakket frist, da agerrævehalerne udviklede resistens over for midlerne. Derfor blev der for tre år siden taget mere radikale metoder i brug. Inspirationen kom fra England, hvor målrettet jordbearbejdning og frøpuljemanagement på den enkelte mark er sat ind mod det genstridige græsukrudt.

I 2022 blev endnu et tiltag taget i brug: Såning af majs på 200 hektar.

Rubenlund ligger ved Tranekær på Langeland. Ejendommen blev udstykket fra Egeløkke gods i 1852. Privatfoto.

Frøpulje-management

- Problemet med resistent agerrævehale er utroligt komplekst. Vi kan ikke alene løse det ved at dyrke majs. Vi er nødt til at bruge en masse forskellige strategier, der er målrettet hver enkelt mark, siger Ulrik Bremholm.

Han tilføjer, at frøpuljemanagement er vigtigt - men at det desværre heller ikke altid virker.

- Vi har praktiseret pløjefri dyrkning i mere end 20 år. Men vi pløjer på vores økologiske arealer. Lige som vi - som en del af vores frøpuljemanagement - har marker hvor vi pløjer hvert femte år, fortæller Ulrik Bremholm.

Pløjningen sikrer, at græsfrøene bliver lagt ned på furebunden, hvor de i løbet af de fem år mister spireevnen.

Når Ulrik Bremholm ikke mener, at en veludført pløjning altid virker så effektivt som ønsket, skyldes det, at der stadig er en række andre metoder til, at frøene fra de resistente agerrævehale kan overleve.

Ud over at de kan spredes med maskiner, kan frøene også overleve en pløjning, hvis de i løbet af vækstsæsonen falder ned i en sprække i jorden.

- Det ved de alt om i England. Sprækkerne kan være fra få millimeter til langt under pløjelaget. Derfor er det umuligt at få alle spildfrøene placeret på bunden af plovfuren, når man pløjer, siger Ulrik Bremholm.

Han tilføjer, at de massive problemer med græsukrudt har ført til, at engelske landmænd i nogle tilfælde lader marker ligge udyrket hen i en årrække, så de kan få bund i ukrudts-problemerne.

Så langt håber han dog ikke, at det bliver nødvendigt at gå. 

På nogle marker bliver pløjning hvert femte år brugt til at begrænse problemer med græsukrudt. Privatfoto

Fordele ved majs

Selvom vårsæd er et effektivt våben i kampen mod græsukrudt, så har Ulrik Bremholm taget et langt tilløb, inden han besluttede at tage majs med i sædskiftet.

- Vi prøvede at dyrke majs for 5-6 år siden for at blive klogere på udbytteniveauet og for at se, om vi kunne høste majs med vores mejetærsker. Det var dog først for et års tid siden, jeg tog beslutningen om at dyrke majs på et større areal, siger Ulrik Bremholm.

Ud over, at majsen forhåbentlig kan præstere en bedre bundlinje end vårbyg, som ikke egner sig til dyrkning på de stiveste jorder, så har majs en relativ god miljøprofil. 

Det er ikke uvæsentligt, da Rubenlund Agro de seneste år har arbejdet målrettet med bæredygtighed.

- Majs giver et højt udbytte og kan klare sig med en begrænset mængde gødning og kemi. Det er positivt i forhold til miljøbelastningen pr. produceret enhed. Til gengæld er det en ulempe, at en del af majsen skal tørres ned, siger Ulrik Bremholm.

Han har fundet tal, der viser, at han med sit forventede udbytteniveau binder 24 ton CO2 pr. hektar i majs, mens vårbyg og vinterhvede kun binder 10 og 16 ton CO2 pr. hektar.

Sår majs sent

De 200 hektar majs på Rubenlund Agro er sået cirka 1. maj. 

- Vi vil gerne lave 2-3 falske såbed forud for såningen af majsen, så mange af agerrævehalefrøene bliver bragt til spiring. Derudover har vi striglet en mindre del af majsarealet et par gange efter såning, fortæller Ulrik Bremholm.

De falske såbed laves med en Kelly-harve. Derudover er jorden dybdeharvet i 15 centimeters dybde for at løsne og varme jorden op.

På de tungeste lerjorder, som udgør cirka en fjerdedel af arealet med majs, er jorden tillige bearbejdet med en såbedsharve. Derefter skal MaisTer klare resten.

MaisTer indeholder et andet aktivstof end de ukrudtsmidler, der bliver kørt med i kornet. Derfor kan MaisTer virke som en resistensbryder.

En sprøjtemist i roefrøene viser tydeligt, hvor massivt problemerne med agerrævehale udvikler sig, hvis der ikke tages hånd om problemet. Foto: Lars Kelstrup

Søger inspiration udefra

Landbrug har altid fyldt meget i Ulrik Bremholms liv. Han er opvokset på Rubenlund ved Tranekær, men har altid søgt inspiration uden for erhvervet - og gerne i udlandet.

Efter at have uddannet sig til agrarøkonom fik han job hos DLG. Der rykkede han på ti år fra at være sælger til at blive direktør for stykgods.

I 2005 stiftede Ulrik sammen med sin far, Henning Bremholm, Rubenlund Agro A/S. Generationsskiftet blev afsluttet ved udgangen af 2016, hvor Henning solgte de sidste aktier.

Rubenlund har 30 ansatte, som arbejder ud fra værdierne: Vi er ét team. Vi arbejder sammen. Vi vil udvikle os.

Ulrik Bremholm peger selv på, at hans engagement i forskellige hverv uden for bedriften er en vigtig forudsætning for, at han selv udvikler sig og får inspiration til udviklingen af Rubenlund Agro.

Tidligere har han blandt andet været en del af et advisory board i et stort udenlandsk landbrug og har siddet i bestyrelsen for en turist- og erhvervsorganisation. Nu er han blandt andet med i bestyrelsen for et El-forsyningsselskab og sidder i et erhvervsråd. Derudover er han bestyrelsesmedlem i Danish Crown og med i L&F sektorbestyrelse, Gris. 

Privat er han gift med Marlene, som han har fire børn sammen med.

3 veje til en bedre bundlinje

1. Øget fokus på bæredygtighed

De seneste tre år har Rubenlund Agro arbejdet målrettet med bæredygtighed. Det gælder både i forhold til økonomi, socialt og miljø og klima.

- Vi skal være en attraktiv arbejdsplads og producere produkter, som forbrugerne efterspørger. Derudover har landbruget og vores andelsselskaber forpligtet sig til at leve op til nogle ambitiøse klimamål i 2030 og 2050, siger Ulrik Bremholm.

For Rubenlund betyder det, at der hvert år skal gennemføres minimum tre ting, som har positiv virkning på miljø og klima. Det kan være alt fra udskiftning til LED lys til at spare på brændstof til etablering af et mini-vådområde.

2.  Udfordringer ved pløjefridyrkning

Rubenlund Agro har i de mere end 20 år, de har praktiseret pløjefri dyrkning, konstateret, at det kan give udfordringer i forhold til græsukrudt.

Derfor bliver der arbejdet målrettet med den jordbearbejdning, som giver bedst mening på de enkelte arealer.

Det sker ud fra en målsætning om at bearbejde jorden så lidt som muligt.

På de økologisk drevne arealer bliver der pløjet hvert år, ligesom der laves målrettet pløjning på en lille del af det konventionelt drevne areal. På cirka 150 hektar praktiseres Conservation Agriculture.

3. Gevinst ved ny teknologi

Ulrik Bremholm er ikke i tvivl om, at høj præcision i markarbejdet betaler sig. 

Han har gennem nogle år gradueret tildelingen af handelsgødning, og graduerer nu også udsædsmængden i kornafgrøderne. Det giver mere ensartede afgrøder, som konkurrerer bedre mod ukrudt.

Den øgede præcision og automatisk sektionsafluk på marksprøjten skulle også gerne resultere i, at der ikke er sprøjtemist i markerne, hvor ukrudtet kan brede sig fra.

Endnu har han ikke taget hul på at bruge den ny teknologi til spot-sprøjtning, men det bliver helt sikkert endnu et våben mod ukrudt i de kommende år.