Luk hullerne i N-udledningen – måske kan det tælle som virkemiddel

Nogle sædskifter er bare mere miljøvenlige end andre. Det ved man, og med små krumspring kan man måske netop lukke de huller i sædskifterne, hvor mest kvælstof slipper ud i omgivelserne.

Der er fokus på det, og GUDP-projektet LessN vil identificere sædskifter med særlig lav kvælstofudvaskning, dokumentere deres effekt og indeksere dem. Så kan man måske bruge disse i stedet for efterafgrøder, nedsat N-kvote eller minivådområder.

”Vores vision er, at lavemissionssædskifter kan blive anerkendt som et virkemiddel i den målrettede kvælstofregulering. Det vil motivere landmænd for at bruge den viden, vi får gennem projektet, til at etablere sædskifter med lav emission på arealer, hvor risikoen for udvaskning er stor,” forklarer projektleder Søren Kolind Hvid, Seges.

Luk hullet

Ved et lavemissionssædskifte forstår projektet et sædskifte, som højst har et kvælstoftab på 30 kg N pr. hektar mod ca. 65 kg N i et gennemsnitligt sædskifte på landsplan. I lavemissionssædskifter vil kvælstoffet blive udnyttet bedre end i andre sædskifter, og projektet forventer derfor, at behovet for kvælstof-gødskning vil være ca. 10 kg N/ha lavere end normalt

Kløvergræs-udfordring

Ifølge Søren Kolind Hvid kan der for eksempel være store tab efter oppløjning af kløvergræs og efter hestebønner.

”De afgrøder samler meget kvælstof op, og ofte er der ingenting til at samle det op efter afgrøden”, siger han.

Det gælder for eksempel hvis man, som det er ret normalt, har majs efter kløvergræs. Majsen udvikler sig sent og langsomt om foråret og meget N kan gå tabt, før majsen kan suge større mængder kvælstof til sig.

Efter kløvergræs vil man lave forsøg med, om man kan lukke kvælstofhullet ved at dyrke grønbyg med græsudlæg efterfølgende. Grønbyggen kan høstes i forsommeren og så kan græs i renbestand vokse frem og give marken pause for kløver, inden der igen skal være kløvergræs.

Majsen må så ind et andet sted i sædskiftet.

Bedre efterafgrøde

Efter hestebønnerne er problemet at høsten ligger lidt sent og det kan være svært at etablere en efterafgrøde, der udvikler sig nok til at optage de store mængder kvælstof. Her forestiller han sig, at man etablerer en græsefterafgrøde i hestebønnerne om foråret, så græsset allerede gror, når man høster hestebønnerne, og så græsset kan nå at optage kvælstof.

På svinebedrifter med meget vintersæd kan tidlig såning være med til at reducere udledningen. Man kan dog ikke altid etabler vintersæd tidligt, og derfor skal andelen af vårsæd med efterafgrøder måske op, hvis sædskiftet skal bruges som kvælstof-virkemiddel.

Vårsæd i kombination med frøgræs kan også laves, så udledningen bliver lav, formoder Søren Kolind Hvid.

6.900 tons N-reduktion frem til 2021

Baggrunden for projektet er, at udledningen af kvælstof skal reduceres med 6.900 ton ved hjælp af målrettet regulering frem til 2021. Halvdelen skal opnås ved kollektive virkemidler, mens den anden halvdel skal nås med virkemidler, som den enkelte landmand har pligt til at etablere på sin bedrift.

I udgangspunktet skal det være efterafgrøder, der opsamler det kvælstof, som er tilbage i jorden, når en afgrøde er høstet, men landmanden har lov til at vælge mellem seks godkendte alternativer.