Målet er grønne marker hele året og at så uden jordbearbejdning

Anders Falk Rasmussen arbejder målrettet frem mod at så afgrøderne direkte uden jordbearbejdning. Det giver dog udfordringer i spinat og frøgræs.

Sund jord giver sunde afgrøder og sunde fødevarer. Derfor er Anders Falk Rasmussen meget optaget af, hvordan han kan forbedre jordens sundhed og dyrkningsegenskaber på sin meget varierede jord på Falster.

Gennem en årrække har han arbejdet målrettet frem mod at opnå et sundt sædskifte, hvor jorden bearbejdes så lidt som overhovedet muligt. Endnu er han dog ikke nået i mål med at så afgrøderne direkte uden forudgående jordbearbejdning.

Det skyldes både, at der på nogle af markerne er for meget halm efter høst - og så er han udfordret af, at han har frøgræs og spinat med i sædskiftet. Derfor tager han af og til sin tallerkenharve Kongskilde Vibro Flex harve i brug forud for etablering af spinat og frøgræs. Men jorden bearbejdes så øverligt som muligt.

Den dybere jordløsning klarer efterafgrøderne, ligesom han også eksperimenterer med kvælstof-fikserende, som skal bidrage til at gøre jorden sundere.

»Det er en løbende proces, hvor jeg hvert år afprøver nye ting. Men målet er, at drive hele ejendommen efter principperne i Conservation Agriculture«, siger Anders Falk Rasmussen.

Grønne marker hele året

»Jeg har generelt så mange efterafgrøder, som muligt. I år vil jeg prøve at sprede frø af kvælstof-fikserende efterafgrøder, som for eksempel kløver og serradel, ud i de vårbygmarker, hvor der skal sås vinterhvede til efteråret«, fortæller Anders Falk Rasmussen.

Han tilføjer, at frøene spredes ud på markerne, når han har bekæmpet ukrudt i vårbyggen. Dermed kan efterafgrøderne nå at fiksere kvælstof og medvirke til at forbedre jorden, inden vinterhveden sås direkte i afgrøden til efteråret.

Efterafgrøderne spredes med en maskine han selv har konstrueret i løbet af vinteren. Udgangspunktet er en brugt 24 meter sprøjtebom med en tank, blæser og slanger ud til nogle små spredehoveder på bommen.

Tørke vækstregulerer

Ligesom mange andre steder i landet, så har tørken vækstreguleret vintersæden, rapsen og frøgræs.

»Vi har meget varierende jordtyper, der varierer fra let JB2 til stiv lerjord. På den lette jord er det tydeligt, at se, at de 17 mm, vi fik i sidste weekend ikke har været tilstrækkeligt«, siger Anders Falk Rasmussen.

Han har vækstreguleret rugen og rødsvinglen, men ser lige situationen an i de øvrige afgrøder.

På trods af den seneste tids tørre vejr, så har septoria i nogle af de tidligst såede marker med vinterhvede spredt sig så meget, at han har valgt at lave en tidlig bekæmpelse. Det er dog kun på nogle af markerne - og i sorter som er meget modtagelige for angreb af septoria.

Derudover gør han klar til at færdiggøde vinterhveden. Vinterrapsen er færdiggødet med 50 kg N pr. hektar i forbindelse med den første sprøjtning mod svampesygdomme i blomstringen.

Selvom afgrøderne generelt står godt, så er det tydeligt, at specielt rugen og rapsen på nogle af de marker med let jord har det meget tørt. Det havde de også i efteråret, hvor det var ekstremt tørt på det sydlige Falster.

Faktaboks

  • Anders Falk Rasmussen driver sammen med sin far og bror I/S Vestervang ved Marrebæk på Falster.
  • Dyrker 300 hektar med et alsidigt sædskifte med korn, vinterraps, rødsvingel, engrapgræs, ærter og spinat.
  • Arbejder målrettet på at gøre jorden sundere. Bearbejder jorden så lidt som muligt.

Udfordring her & Nu:

  • Conservation Agriculture: Dyrkningssystemet bygger på tre princitter: Det første er, at jorden forstyrres mindst muligt - kun direkte såning. Det andet er, at jorden hele tiden er dækket af enten en afgrøde eller en efterafgrøde. Det tredje er, at der praktiseres et alsidigt sædskifte, hvor den samme afgrøde ikke dyrkes to år i træk - undtagen flerårige afgrøder.
  • Tørke: Pløjefri dyrkning gør generelt jorden bedre til at binde vand. Men med blot 17 mm nedbør i sidste weekend, er det så tørt på sydfalster, at væksten i vintersæden, rapsen og frøgræsset er hæmmet på flere marker.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.