Maskinkonsulent: Kig på mejetærskerens timetæller og få indblik i din kapacitet

Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen mener, at landmænd bør reflektere over, om man har nok høstkapacitet til næste år. En god ide er at kigge på timetælleren.

Høsten er ved at være slut for en del landmænd. Så er det en god ide at reflektere over, om man har en tilpas høstkapacitet.

Det siger Søren Geert-Jørgensen, maskinkonsulent fra rådgivningsfirmaet Vkst. Nogle vil nok opleve, at mejetærskeren har været i gang i flere, end man har regnet med.

"En gang imellem er det en øjenåbner i forhold til, hvor mange timer man egentlig har brugt i mejetærskeren", siger Søren Geert-Jørgensen.

Hvis man har meget skiftende afgrøder, hvor der skal ændres på indstillingerne, eller små marker, hvor man ikke udnytter maskine godt nok, så kan det presse høstkapaciteten.

Man skal herefter gøre op med sig selv, om timeforbruget er rimeligt til at klare næste år. Hvis man kan frygte, at næste års høst bliver vanskeligere, og man realistisk set ikke kan udvide timeforbruget i mejetærskeren, så bør man bruge vintermånederne på at overveje sin kapacitet.

Større mejetærsker?

Det oplagte er at udvide sin egen høstkapacitet med en større mejetærsker.

"Ekstra høstkapacitet koster noget mere, men det er ingenting i forhold til, hvad det potentielle høstudbyttetab koster", siger Søren Geert-Jørgensen.

Vksts maskinkonsulenter har gennemgået hundredvis af maskinstrategier. Konklusionen er, at det betaler sig at have egen høstkapacitet, hvorimod pløjning eksempelvis med fordel kan uddelegeres til en maskinstation.

Forhåndsaftale?

En anden mulighed er dog at få en forhåndsaftale med enten maskinstation eller nabo om at høste eksempelvis 100 hektar i kornet, når det er godt høstvejr.

Årets høst har for mange – dog med store regionale forskelle – været forsinket. Især Nordjylland er kommet sent i gang med en våd høst.

Men man skal ikke tænke på årets høst som et særtilfælde, advarer Søren Geert-Jørgensen.

”Man skal huske på, at de her år kommer altså også. Og hvis vi tænker tilbage på de sidste fem-syv år, så har der været en del af dem. Jeg tror ikke, høsten bliver senere og senere, men vi skal nok være realistiske og regne med, at år som i år med omskifteligt vejr vil vi ikke se mindre af i fremtiden, og derfor skal vi have en høstkapacitet, der er gearet til det", siger han.

Senere rapshøst presser kornhøsten

En ny udvikling er desuden, at rapshøsten er blevet senere og senere.

"Det har gjort, at man bør tænke over, om man skal nedvisne sin raps, så man kan komme tidligere i gang med rapsen. Måske vil man se det mere fremadrettet, især hos dem presset på høstkapaciteten", siger maskinkonsulenten.

En nærliggende tanke kunne være at tilpasse sædeskiftet, så man slipper for at købe en mejetærsker. Det synes maskinkonsulenten dog er en dårlig ide.

"Jeg mener ikke, at man bør ændre sædeskiftet på baggrund af høstkapaciteten. Man bør have et optimalt sædeskifte og så tilpasse sin høstkapacitet til det", siger han.

Søren Geert-Jørgensen har dog ikke oplevet i år at være blevet kimet ned af desperate landmænd. Hans oplevelse er, at mange – især efter 2015 – allerede har udvidet høstkapaciteten, så man har kunnet klare høsten.

"Jeg tror, at mange har løst problemet for nogle år siden, hvis man har haft problemet med manglende kapacitet", siger han.

Bælter på?

En særlig tendens i år har i nogle områder været meget våde marker med mejetærskere, der satte sig fast. En oplagt løsning er bælter på mejetærskeren, men man kan også lave en aftale med en maskinstation – der har disse maskiner – om at få høstet de hektar, der har vandafledningsproblemer, siger han.

 

Afstemning

Vil du udvide din høstkapacitet til næste års høst?

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.