Maskinekspert: Her kan landmanden konkurrere med maskinstationen

Christian Rabølle, maskinkonsulent ved Gefion, siger, at gyllekørsel, pløjning og dybdeharvning er oplagte emner for udlicitering, mens sprøjtning, såning og til dels mejetærskning kræver nøje overvejelse.

Hvis du overvejer at udlicitere, så er det først og fremmest gyllekørsel, pløjning og dybdeharvning, hvor det giver mening.

Men landmanden bør overveje nøje, hvis han udliciterer sprøjtning, såning og til dels mejetærskning.

Det siger Gefions maskinkonsulent Christian Rabølle, som sammen med kollega Søren Geert-Jørgensen fredag den 17. marts sætter fokus på maskinstrategi med udgangspunkt i resultater fra ca. 250 maskinanalyser. Der er altså et omfattende datamateriale, som ligger til grund for analyserne.

Det handler ikke blot om maskinomkostningerne, men også gevinsten ved at kunne rykke hurtigt ud, når netop sprøjtning, såning og til dels mejetærskning er markarbejde, som landmanden med fordel ofte kan klare selv, siger Christian Rabølle.

”Vores pointe er, at vi skal rette fokus over på risici og rettidighed,” siger han.

Sen sprøjtning er dyrt

Eksempelvis ved septoria i hvede har det stor betydning, om du sprøjter rettidigt. Det kan koste 80 kr. pr hektar.

Skal man så ud og købe ny traktor, bredere bomsprøjte, større mejetærsker og ny såmaskine?

”På nøgleområder som såning og mejetærskning er det vigtigt at have tilstrækkelig kapacitet til at nå det inden for de vinduer, der er. Sagt på en anden måde: Man kan godt køre for billigt,” siger Christian Rabølle.

”Betyder det så, at vi bare skal hæve maskinomkostningerne? Nej, det betyder, at du skal tænke over, hvordan din strategi er. Hvad er dit sædskifte? Skal du have kapacitet til at udvide? Har du mandskab til rådighed, når det gælder? Det skal den enkelte landmand tænke over på forhånd,” slår maskinkonsulenten fast.

Mange løsninger mod målet

Han siger dog, at der er forskel på maskinstationer – og de dygtige er gode til at få løst opgaverne hurtigt, når der er brug for det. Eksempelvis kører nogle med døgndrift takket være GPS.

Christian Rabølle vil således ikke afvise, at maskinfællesskab, maskinstationen eller anden udlicitering alligevel er fornuftigt ved de tre nøgleopgaver.

”Der er mange løsninger hen mod målet. Det væsentligste er, at du har tilstrækkelig kapacitet til spidsbelastninger,” siger han.

Faktaboks

Dette sker på mødet

Landmand om maskinfællesskab

Den lollandske planteavler Claus Frandsen fortæller om sine overvejelser inden investering i egen bugseret roeoptager, maskinfælleskab om mejetærsker og presser, samt brugen af egne maskinomkostninger til DB2 beregning på afgrødeniveau.

Landmand fortæller om maskinanalyse

Landmand Mikael Andersen fra Asbjerggaard ved Slagelse har i flere år fået lavet maskinanalyse og rådgivning i forhold til sin maskinstrategi. Hør Mikael fortælle om hans overvejelser om nyt jordbehandlings-såsystem, samt traktor- og mejetærskerstrategi.

Maskinøkonomi

Hvilke maskinopgaver er mest rentable? Kan man genfinde stordriftsfordelene, når maskinanalyser sammenlignes for de forskellige arealgrupper? Hvad koster det egentligt at dyrke en hektar hvede? Det er nogle af de spørgsmål, som bliver besvaret på temadagen.

Maskinkapacitet kan være afgørende

I 2016 var der store merudbytter for tidlig såning af hvede. 1 uges for sen svampesprøjtning i hvede kan koste 4 hkg/ha og sen høst kan koste 1,5 % udbyttetab pr. uge efter modning. Planteavlskonsulent Lars Skovgaard Larsen fortæller om betydningen af at have tilstrækkelig maskinkapacitet. 

Er likviditeten på plads?

”Cash is King” når der handles maskiner. Økonomikonsulent Bente Poulsen slå fast, at likviditeten er meget vigtig når der handles maskiner. At investeringen er rentabel er ikke nok, hvis pengene ikke kan skaffes til ydelserne - en fælde som nogle desværre bliver fanget i. Hvordan kan det forhindres?

Temadagen rundes af med konkrete bud på en god maskinstrategi med rigelig kapacitet og lave omkostninger.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.