Midtjyske choktal: To af tre kornmarker har behov for lusebekæmpelse

Tilbage i 2014 og 2015 angreb bladlus med virussen havrerødsot for alvor de danske kornmarker, og det fik store konsekvenser for planternes vækst og landmændenes udbytte.

For at undgå en tilsvarende situation samlede LMO mandag alle 40 planteavlskonsulenter for at tælle lus i marken, fortæller LMO i en pressemeddelelse.

Det lune efterårsvejr burde nemlig have givet optimale vækstbetingelser for lusene. Hvis der findes mindst to procent lus i de talte planter, vurderes det, at der er behov for at sprøjte mod lusene.

”Vi gør det, fordi der er megen snak om lus hos landmændene – både at der er set en del, og at der bør være mange ude i markerne, fordi det er et varmt efterår”, siger Carsten Fabricius, planteavlskonsulent i LMO, og uddyber, at LMO’s 40 konsulenter talte i alt 65 ubehandlede marker fra Vejle i syd til Østervrå i Nord.

Næsten al rug er kraftigt angrebet

Undersøgelsen dækker over vintersædsmarker sået fra d. 1. til d. 20. september.

Optællingen viser, at der er 66 procent af markerne med et bekæmpelsesbehov.

Værst angrebet er rug med over 90 procent marker med bekæmpelsesbehov. I vinterhvede og -byg er det henholdsvis 60 og 50 procent.

”Vi er overraskede over, at næsten alle vinterrugmarker er kraftigt angrebet. Men også angrebsgraden i de øvrige vintersædsmarker er højere end vi forventede”, fortæller Gitte Skovgaard, planteavlskonsulent i LMO.

”Undersøgelsen viser også, at der ikke er registreret forskel på angrebsgraden afhængig af sådatoen frem til d. 20 september. Samtidig finder vi kraftige fund i Midt- og Vestjylland, som normal ikke betegnes som højrisikoområder”.

Undersøgelsen viser samlet, at risikoen for angreb af havrerødsot er meget høj i LMO´S område.

”Vi opfordrer derfor til at tjekke alle ubehandlede vintersædsmarker og behandle de marker, hvor der findes 2 procent eller flere lus. Risikomarker er marker sået før d. 20.-25. september” fortsætter hun.

Skal hente ny viden

Gennem året tælles der løbende lus på landsplan, og alle fund samles i databasen Registreringsnettet hos Seges. Men indtil nu har der ikke været udsigt til, at lusene skulle være i stor vækst.

Derfor tager LMO’s store lusetælling også afsæt i at komme den usikkerhed til livs.

”Vi stoler helt og holdent på Registreringsnettet, men vi må også forholde os til, at landmændene går og er nervøse. Og samtidig giver det her jo også en helt ny viden til os konsulenter.

Vi er usikre på, om den viden, vi har, er tilstrækkelig, nu hvor vejret arter sig, som det gør”, fortæller planteavlskonsulent Carsten Fabricius.

Han fortæller, at LMO’s volumen på planteavl er den altovervejende årsag til, at en så stor tælling er mulig at lave på et så relativt lille område.

”Det er klart, at en så omfattende tælling kræver, at man har mange hænder til rådighed. Det sikrer, at vi kan give vores landmænd de mest korrekte oplysninger overhovedet muligt i forhold til, om der er behov for at sprøjte eller ej”, siger han.

I det landsdækkende registreringsnet er der i denne uge også set en stigning i antallet af lus, men optællingerne her viser, at kun ca. 35 procent af markerne har behov for behandling.