Nedvisning af hestebøn-ner får ikke vandpct. ned

Høst af hestebønner langt ind i september kan være en udfordring. Syv forsøg i 2017-18 viser dog, at nedvisning kun marginalt påvirker vandindhold i frøene ved høst og sjældent vil bringe vandprocenten så langt ned, at tørring kan undgås. Hvis vandindholdet i bedste fald reduceres med 1-2 pct., er besparelsen til tørring 125 til 250 kr. pr. ha ved et udbytte på 50 hkg pr. ha. Og omkostning til kemi, kørsel og køreskade er ca. 400 kr. pr. ha.

Behov for nedvisning kan dog være til stede i marker med meget uens modning, eller hvor ukrudtsbekæmpelsen har svigtet, så der er en betydelig grønmasse. Nedvisning er også en sidegevinst ved behov for at bekæmpe kvik og andet rodukrudt. Brug 1.440 gram glyphosat pr. ha. Tilsæt ammoniumsulfat og spredeklæbemiddel. Kør når tre fjerdedele af bælgene er sorte i det meste af marken. Brug afdriftsreducerende dyser med 150 til 170 liter vand pr. ha for at trænge ned.

Kilde: Seges.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.