Nogle kalder dem chikaneafgrøder, men for økologer er efterafgrøder en vigtig faktor for hele sædskiftets velbefindende - for næringsstofforsyning, ukrudtsbestand, jordens frugtbarhed og afgrødernes udbytte.
Desværre viser erfaringerne, at efterafgrøder kan være svære at få spark i, og deres potentiale bliver derfor ikke udnyttet.
Det fik for fem år siden ØkologiRådgivning Danmark til at tage handsken op, og indsatsen ser nu ud til at give bonus.
I hvert fald vokser arealet med efterafgrøder hos deres kunder. Her i 2020 er der efterafgrøder og udlæg i 50 pct. af kundernes areal med korn, bælgsæd, majs og raps.
Figur 1. ØkologiRådgivning Danmarks kunder dyrker nu efterafgrøder eller udlæg i halvdelen af arealet med korn, bælgsæd, majs og raps
Andel af areal med efterafgrøder, procent | ||||||
År 2015 2016 2017 2018 2019 2020 | ||||||
Efterafgrøder 23 22 27 29 29 33 | ||||||
Efterafgr. inkl. kl. græsudlæg 44 46 45 48 48 50 |
Kilde: ØkologiRådgivning Danmark
Mål: Efterafgrøder i alle marker
"Budskabet var 'Efterafgrøder i alle marker – som udgangspunkt'," fortæller plantechef Claus Østergaard om det initiativ, ØkologiRådgivning Danmarks planterådgivere tog for fem år siden.
"Stærke efterafgrøder har så mange funktioner og kvaliteter i et økologisk sædskifte, at vi har valgt at sætte særligt fokus på det i planterådgivningen.
Og det virker. Indsatsen giver bonus - ikke hos os men der hvor det betyder noget - hos de økologiske landmænd," konstaterer en tilfreds plantechef.
Efterafgrøder skal give succes
For ham er det vigtigt, at kunderne ikke kun planlægger at så efterafgrøder, men også at de oplever succes med dem i form af en vellykket etablering, færre ukrudtsproblemer, mindre jordbearbejdning og stigende udbytter.
ØkologiRådgivning Danmarks rådgivere arbejder derfor med efterafgrøder på mange fronter og ikke kun, når landmand og konsulent hen over vinteren lægger næste års markplan.
"Vi deltager i udviklingsarbejde om blandinger, har skrevet manualer om efterafgrøder, og senest her i år har vi gjort en særlig indsats for at sprede ideen om skårlægning og tidlig høst af korn og ærter.
Rettidig høst er en forudsætning for, at efterafgrøden kan vokse sig konkurrencestærk, uanset om den er undersået eller skal etableres efter høst" forklarer Claus Østergaard.
Frivillige efterafgrøder vækster
ØkologiRådgivning Danmarks opgørelse viser, at især frivillige efterafgrøder er i vækst. Andelen er steget fra 23 til 33 procent siden 2015. Til gengæld er arealet med kløvergræsudlæg faldet en smule.
Lægger man efterafgrøder og græsudlæg sammen, er der tale om en vækst fra 44 til 50 pct.
Relaterede artikler
Kommentarer