Kålbrok hærger i vinterraps: Tjek marken og tag beslutning om omsåning

Vi ser nu de første vinterrapsmarker, som er ramt af kålbrok, og avlerne bør inden for den nærmeste tid danne sig et overblik over angrebets omfang, og beslutte om marken skal sås om.

Sådan lyder anbefalingen fra Finn Olsen, teamchef for planteavl hos Sønderjysk Landboforening.

Han fortæller, at der hos de sønderjyske planteavlere lige nu ses tidligt såede vinterrapsmarker med massive angreb af kålbrok, hvor rapsen stort set ikke længere har nogle rødder. Det varme efterår med lune jordtemperaturer har formentlig forstærket angrebet.

"Vi har endnu ikke et samlet overblik over, hvor mange marker, der er angrebet, og i hvilket omfang, for vi er først lige nu begyndt at se på markerne.

Det er også først nu, at kålbrokken viser sig i marker med store planter. På små planter med to-tre løvblade ser man ikke kålbrok endnu. Det kommer senere, og derfor vil vi formentlig se flere angrebne marker dukke op.

Vi har luftfotos fra tidligere år, og her kan vi se, at angrebene af kålbrok typisk er i kørselsretningen, hvor markredskaberne har trukket inficeret jord med op. I nogle tilfælde kan angrebet derfor være på 2-3 meter på langs af marken, og typisk ses kålbrok også hyppigt i lavninger," siger Finn Olsen.

Symptomer: Knolde på rødder

Symptomer på kålbrok er store knolde på rødderne, og dem vil man ikke være i tvivl om er tilstede, når man hiver en plante op.

Et angreb af kålbrok kan være vanskelig at se på planten over jordoverfladen. Et symptom kan dog være, at planten "sover", fordi den ikke kan trække vand op hurtigt nok, og bladene vender så bagsiden opad.

Det er ikke muligt at behandle raps mod kålbrok.

Finn Olsen pointerer, at det er vigtigt for rapsdyrkeren at danne sig et overblik over, hvor mange planter der er angrebet, og det gøres ved at gå på kryds og tværs i marken og trække planter op:

"Der findes desværre ingen tommelfingerregler for, om en mark skal overleve eller ej, så det er ikke en nem beslutning. Man må foretage en helhedsvurdering ud fra, hvor godt planterne er udviklet, er der nok af dem, og er angrebet i hele marken eller bare i striber med to-tre sårækker."

Det svære ved vinterraps er, at en afgrøde kan have en temmelig høj angrebsgrad af kålbrok og så alligevel give et fornuftigt udbytte, fordi det er vinteren og foråret, der afgør om planterne gendanner nye rødder, der ikke bliver syge, påpeger konsulenten.

"Om det sker, kan man ikke vide på nuværende tidspunkt, og det er lidt et lotterispil, om man tør tro på, at afgrøden skal overleve eller den ikke skal, og en parameter er også hvor risikovillig man er.

Jeg vil dog også sige, at det er sjældent, at en vinterrapsmark bliver sået om på grund af kålbrok. Hvis kun en del af marken er angrebet, går det tit ikke så galt som man kunne frygte, fordi raps har en vis evne til at gendanne rødder, som gror ud oven over selve kålbrokangrebet, og sætter nye friske siderødder, som planten godt kan leve på.

Det er faktisk ikke i så få år med kålbrok, at vi ser rapsen får sat nogle nye rødder. Derfor kan man godt tillade at se optimistisk på muligheden for, at rapsen kan klare sig igennem sæsonen frem til høst med godt resultat, forudsat der ikke kommer tørke i foråret,” siger Finn Olsen. 

Han tilføjer, at kålbrok i vårraps er en helt anden snak, for her går det voldsomt stærkt, og løbet er hurtigt kørt for planten.

Træk en streg i sandet

Finn Olsen opfordrer til, at der trækkes en streg i sandet for, hvornår en beslutning skal tages om marken skal overleve eller ej.

Det kan fx være før en sprøjtning med Belkar, for den omkostning er der ingen grund til at tage, hvis marken skal sås om. Stregen kan også trækkes før en kørsel med Kerb, fordi denne sprøjtning giver begrænsninger i valget af en efterfølgende vårafgrøde.

Den sønderjyske konsulent opstiller en række scenarier for i hvilken retning en beslutning bør pege:  

• Er hver eneste rapsplante i marken angrebet af kålbrok, er der en begrundet frygt for at afgrøden ikke når i mål.
• Er marken voldsom beskidt med ukrudt, og er plantebestanden i den lave ende på grund af manglende fremspiring, og de tilbageværende planter har kålbrok, når afgrøden nok ikke i mål.
• Tager du en tidlig beslutning for omsåning, er det muligt at så vintersæd, og dermed få samlet eventuelt N op, der er tilført vinterrapsen ved såningen. 

Husk at få noteret, hvis der er kålbrok i marken, så der kan tages de rette forholdsregler i sædskiftet.