5 gode råd til omsåning af vinterraps

Omsåning af vinterraps kan blive aktuel der, hvor planterne er skadet og bestanden uens fordelt.

Er skaderne sket som følge af vandlidende jord, ses først rådne siderødder, hvorefter hovedroden rådner op.

Det er nu, du skal ud og vurdere, om rapsmarker helt eller delvist skal sås om. Her gives fem gode råd til, hvornår det bedst kan betale sig at så om - og hvornår man bør lade afgrøden stå.

1. Kan en ny afgrøde give bedre bundlinje?

Det er vigtigt at gøre sig klart, at der allerede er sket et tab i marken. Nu gælder det om om at minimere tabet.

Du skal altså tage stilling til, om en ny afgrøde kan give et bedre økonomisk resultat end den skadede afgrøde.

Det, der især har betydning, når du skal vurdere eventuel omsåning, er plantetallet, planternes vitalitet og planternes fordeling i marken. Ved skader i begrænsede pletter, er omsåning normalt ikke aktuel.

2. Plantetal

Landsforsøg helt tilbage fra 1986, hvor der var en kraftig udvintring, viste, at få men kraftige vinterrapsplanter kan give et fornuftigt udbytte, hvis planterne er jævnt fordelt i marken.

I forsøgene høstede man et udbytte på 38,8 hkg pr. ha ved et plantetal på kun 17 planter pr. kvm.

Så hvis ukrudtet i marken er under kontrol, kan ca. 15 levedygtige planter pr. kvm altså være nok til at sikre et pænt udbytte.

3. Vitalitet

Foruden plantetallet skal planternes udvikling og vitalitet bedømmes. Det er nemlig vigtigt, at rapsplanterne ved vækststart er friske i hjerteskuddet, sprøde i roden og begynder at sætte nye hvide rødder.

Hvis planterne er små og svage, kan man ikke forvente fuldt udbytte.

I landsforsøg med sen såning af vinterraps har det i nogle år kostet op til 20 pct. af udbyttet at udsætte såtidspunktet til starten af september på grund af små og svagt udviklede rapsplanter ved den sene såtid.

I de marker, hvor der lige nu er små og svagt udviklede rapsplanter, er det derfor ikke urimeligt at regne med et udbyttetab på op til 20 pct.

4. Markens ensartethed

Det er vigtigt at danne sig et overblik over hele markens eller delmarkens plantebestand - og træffe en beslutning ud fra en vurdering af både plantebestand og planternes størrelse og vitalitet. For det er vigtigt, at der er en jævn fordelig af planter i god kondition.

Der bør vurderes i hvor stor en del af marken, der kan forventes tab som følge af enten et for lavt plantetal eller en for dårlig udvikling eller vitalitet af planterne.

5. Kålbrok og omsåning

Kålbrok breder sig, og findes i flere og flere rapsmarker. Ved kraftige angreb på hovedroden er planterne tit gået ud om foråret.

Hvis angreb derimod sidder på siderødderne, og der også er mange uangrebne rødder, udvikler rapsen sig oftest væsentlig bedre end forventet. En forudsætning er dog, at planterne er veletablerede, det vil sige har en kraftig udviklet rod fra efteråret - og at der er normale eller gode vækstbetingelser i foråret.

I tørre forår har planterne svært ved at optage vand og næringsstoffer, fordi rodudviklingen er hæmmet af kålbrok.

I en undersøgelse udført af Agrovi blev der i en mark med næsten 100 procent angrebne planter fundet et udbyttetab på ca. 70 procent i områder med angreb hovedsagelig på hovedroden Men kun et udbyttetab på 25 procent i områder med angreb hovedsagelig på siderødder.

Hvis der i foråret er 20 veletablerede planter pr. kvm, hvor der kun er angreb på siderødder, og udsigt til normale eller gode vækstbetingelser, anbefales omsåning ikke.

Kilde: Landbrugsinfo