Mange bladlus i tidlig sået vintersæd - vent med at bekæmpe

Hold øje med bladlus i tidligt sået vintersæd. Lusene, der som bekendt spreder havrerødsot, er på spil i mange marker lige nu, men vent med en sprøjtning med et lusemiddel til kornet har nået tre-bladstadiet.

Sådan lyder rådet fra Finn Olsen, teamchef for planteavl hos Sønderjysk Landboforening.

"Jeg så bladlusene først i nogle vinterrapsmarker for tre uger siden, hvor vi var ude at se på spildkorn. Der var rigtig mange lus på kornplanterne. Jeg har faktisk sjældent set så mange.

På et enkelt blad fandt jeg to lusefamilier med voksne og unger, så lusene har i hvert fald haft glæde af den varme periode i august, og her er der sandsynligvis sket en opformering. Vi har i hvert fald observeret en del bladlus derude, og indeværende uge med varmt vejr gør det jo næppe bedre", fortæller den sønderjyske konsulent.

"Vi ved jo, at når lusene er ude at flyve, lander de første gang, de ser noget, de gider lande på, og det vil især være i tidligt såede vintersædsmarker, som der jo er en del af i år, fordi mange landmænd bruger dem i stedet for efterafgrøder, så det er her risikoen for opformering er størst."

Vent med at sprøjte mod lus

Han understreger, at landmænd med lus i vintersædsmarken ikke skal fare ud nu og behandle med et lusemiddel, fx i samme ombæring som en ukrudtssprøjtning med Boxer.

"Nogle landmænd har ringet ind og fortalt, at de har set lus på det korn, der lige er kommet op, og spurgt om de ikke lige skal tage et lusemiddel med sammen med Boxer.

Nogle tænker måske, at det nytter at bekæmpe ”moderlusene” tidligt for at stoppe opformeringen. Og nej, de første lus vil selvfølgelig så ikke få unger, men det store angreb kommer altså, fordi der kommer lus flyvende udefra.

På de nuværende bladstadier vil vi heller ikke have en langtidseffekt af en sprøjtning på grund af den  lille plantemasse, og derfor kan man heller forebygge sig ud af det her.

Så nej, man skal ikke sprøjte mod lus i tidligt sået vintersæd, der nu er på 1. bladstadiet. For man kan være ret sikker på, at hvis vi har et luseår i år, skal man afsted alligevel på tre-bladstadiet”, understreger konsulenten.

Følg også registreringsnettet

"Husk på biologien omkring havrerødsot: Vi skal først skal have overstået den værste indflyvning af lus og efterfølgende en spredning af lusene, hvor de begynder at kravle fra plante til plante, før vi skal sprøjte, og naturligvis så kun hvis skadestærsklen er overskredet.

Og der skal vi hen til 3. bladstadiet. Det vil formentlig sige i første eller anden uge af oktober, måske nogle få dage før på grund af de høje temperaturer, vi har lige nu", vurderer Finn Olsen.

Skadestærsklen for bladlus i vintersæd i efteråret er 2-3 procent angrebne planter. I praksis vil det sige, at man cirka har nået skadetærsklen, hvis man sætter sig på hug i marken og nemt kan se lus hver gang, lyder det fra den sønderjyske konsulent.

"Vi er i gang med varslingen, og er begyndt at tælle lus nu i tidligt sået vintersæd, så man kan også følge udviklingen i registreringsnettet. Men husk, at der sagtens kan være marker, der er hårdere ramt, end det gælder for de udvalgte marker, vi tæller i til registreringsnettet.”

Finn Olsen vurderer, at bladlusene i praksis ikke foretrækker nogle sorter frem for andre, fordi  de lander hvor de gør og bliver der.

"Måske kan der være forskel på, hvor egnet planterne er at suge på, men vi har ikke gode tal på det," siger han.