
BlueN er en bakterie, som kan trænge ind i planten via spalteåbningerne på bladene, fortæller Gitte Skovgaard fra Corteva.
Hun tilføjer, at bakterierne efter at være trængt ind i bladene kan kolonisere sig mellem plantens celler, så de kan omdanne kvælstof fra luften til ammonium-kvælstof, som planten kan bruge,
Det er en fordel, da tilførsel af BlueN dermed enten kan øge udbyttet og kvaliteten af afgrøderne - eller spare dyr handelsgødning, uden at det reducerer udbyttet.
Fagre nye verden
Biostimulanter og biologiske bekæmpelsesmidler forventes at få en fremtrædende rolle i planteavlen i fremtiden.
Derfor opfordrer Gitte Skovgaard til, at man gør sig erfaringer og er nysgerrig i forhold til at bruge dem.
- Vi mærker stor interesse for området, og vi opfordrer til, at man afprøver BlueN på en mindre del af arealet og i forskellige afgrøder. Det kan være i hvede, majs og kartofler, siger Gitte Skovgaard.
Hun opfordrer til, at man laver spor i marken med og uden tilførsel af BlueN, og at man i høst måler og sammenligner udbytte, proteinindhold og andre relevante forhold.
Faktaboks
BlueN kan hjælpe afgrøden med at optage kvælstof fra luften.
Det er ikke afprøvet i landsforsøgene. Derfor er der ikke overblik over, hvor godt det virker under danske forhold.
Kommentarer