Foto: VelasNår du lægger din plan for, hvordan du vil leve op til efterafgrødekravene, bør du ikke kun se på etablering af efterafgrøder.
For det kan hurtigt blive en alt for dyr løsning, mener Daniel Damhus, planteavlsrådgiver i Velas.
Han anbefaler, at du i stedet kigger bredere på de alternative løsninger, der er.
Det skriver Velas i en pressemeddelelse.
Kombination bedst og billigt
- Den umiddelbart oplagte løsning er at så efterafgrøder, men for mange landmænd vil en kombination af forskellige løsninger ofte være det bedste og billigste, siger Daniel Damhus.
Der findes ifølge Daniel Damhus en række alternativer til at så efterafgrøder.
- I stedet for at se det som et efterafgrødekrav, hvor du kun tænker i at etablere efterafgrøder, skal man bruge alle virkemidlerne i værktøjskassen, siger Daniel Damhus.
Store Efterafgrødedag
Hvis man er interesseret i at høre mere om alternativer, og hvordan de økonomiske perspektiver er i løsningerne, har man muligheden, når Velas 16. januar afholder ”Den store efterafgrødedag” i Velas i Horsens.
Læs mere om arrangementet på velas.dk/arrangementer.
En af de mest velegnede muligheder er ifølge rådgiveren at så mellemafgrøder i stedet. Mellemafgrøder skal sås 20. juli og skal ligge til 20. september. Det betyder, at man kan nå at så en vinterafgrøde efterfølgende, fordi man ikke skal vente til foråret.
- Det er en slags efterafgrøde light, og det tæller for en halv hektar efterafgrøde, siger Daniel Damhus.
Han fremhæver også præcisionsjordbrug som en god løsning. Her forpligter man sig til gradueret gødskning via satellitbilleder. Hver gang man gør det på 11 hektar, tæller det for 1 hektar efterafgrøde.
- Mellemafgrøder og præcisionsjordbrug er der mange, der bør overveje som de mest oplagte alternativer til at så efterafgrøder, siger Daniel Damhus.
Hav fokus på vårsædsarealet
Særligt i 2024, når der kommer nye regler om målrettede efterafgrøder, vil det være relevant for mange landmænd at undersøge perspektiverne i alternativer til efterafgrøder, mener Daniel Damhus.
- Hvis man skal leve op til reglerne med traditionelle efterafgrøder, kan man risikere at få vårsæd på op til 60 procent af arealet, og det bliver meget, meget dyrt, siger han.
Derfor er der ingen vej uden om at kigge i alternativer, hvis man med de nye regler ligger på omkring 40 til 60 procent krav om efterafgrøder.
- På mange ejendomme vil det være fornuftigt at holde sit vårsædsareal på maksimalt 30 procent og så 70 procent vintersæd. Resten af indsatsen for at leve op til kravene om efterafgrøder skal findes via alternativerne her, siger Daniel Damhus.
Hvilke alternativer, der passer bedst til din bedrift, afhænger blandt andet af, hvor jorden er beliggende. For eksempel har lerjord gode betingelser for vintersæd, men knap så gode for vårsæd.
- Derfor skal man få regnet på alternativerne, og hvad der vil være billigst på den enkelte bedrift. I praksis vil det for mange være en kombination af flere forskellige løsninger, siger Daniel Damhus.
Faktaboks
Her er alternativerne til efterafgrøder
- Mellemafgrøder: En slags light efterafgrøde, som skal sås tidligere og kun ligge til 20. september. Det betyder, at man kan nå at så en vinterafgrøde efterfølgende. Mellemafgrøder tæller for en halv ha efterafgrøde.
- Tidlig såning: Her sår man vintersæd før 7. september, så det kan tælle med som tidlig såning. Afgrøden vokser sig derfor større, end den ellers ville have gjort. Tidlig såning tæller for en halv ha efterafgrøde.
- Præcisionsjordbrug: Her forpligter man sig til gradueret gødskning via satellitbilleder. For hver 11 ha, man bruger præcisionsjordbrug på, tæller det for 1 ha efterafgrøde.
- Fradrag i kvælstofkvoten: Her vælger man frivilligt at sige, at man vil have en mindre gødningskvote, og det kan bruges som ”valuta” for efterafgrøder.
Kommentarer