Der har været meget opmærksomhed på nye plantedækkebekendtgørelse 2021/22.
Det har der af to grunde.
For det første fordi 11 hektar præcisionsjordbrug kan bruges som alternativ til én hektar efterafgrøder.
For det andet fordi det bliver muligt at så kvælstoffikserende efterafgrøder.
Tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at der er 33 landmænd med tilsammen knap 6.000 hektar, der har tilmeldt sig ordningen om at lade 11 hektar præcisionslandbrug erstatte én hektar efterafgrøder.
Hos Seges forventer landskonsulent Leif Knudsen, at betydeligt flere landbrug vil tilmelde sig ordningen. Man kan nemlig tilmelde sig helt frem til 10. september.
Oplagt mulighed
Præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder en oplagt mulighed for landmænd, som har udstyr til at graduere tildelingen af kvælstof.
Udover at der skal presses færre efterafgrøder ind i sædskiftet, så kombinerer graduering af kvælstof muligheden for at opnå et højere udbytte med en reduktion i udvaskningen.
Det opnås, fordi kvælstoftilførsel i højere grad end uden præcisionsjordbrug afpasses med afgrødens behov i den enkelte mark og den enkelte position i marken.
Specifikke krav
Betingelsen for at 11 hektar præcisionsjordbrug kan erstatte én hektar efterafgrøde er, at alle krav i ordningen opfyldes.
Det vil bl.a. sige:
- Gødningsplanlægningen skal være sket under individuelle hensyn til behovene i den enkelte mark.
- Tilførsel af resterende handelsgødning skal være beregnet ud fra husdyrgødningsanalyser.
- Gødningen skal tilføres positionsbestemt i sidste tilførsel i korn og raps.
- Det skal kunne dokumenteres, at kravene er overholdt, hvis man bliver udsat for kontrol. Det sker i form af opdaterede gødningsplaner, og logning af data ved udspredning af gødning, hvor denne tilføres positionsbestemt.
Kontakt din lokale planteavlskonsulent, hvis du vil høre mere om ordningen - og tilmeldes inden 10. september.
Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.
Faktaboks
I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.
Relaterede artikler
Kommentarer