Over 9.000 hektar får Natura 2000-tilsagn

Alle tilskudsberettigede projekter har fået tilsagn til investering i Natura 2000-områder.
 

NaturErhvervstyrelsen modtog 339 ansøgninger om tilskud til Natura 2000-projekter. Alle tilskudsberettigede projekter har fået tilsagn.

Fordelingen af ansøgningerne er:

  • 304 har søgt om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning
  • 32 har søgt om forundersøgelser til etablering af naturlige vandstandsforhold
  • 3 har søgt om etablering af naturlige vandstandsforhold

Rydning og forberedelse til afgræsning

Der er søgt om tilskud til at rydde cirka 267 hektar og om tilskud til forberedelse til afgræsning på 6.800 hektar.

I alt har NaturErhverv modtaget ansøgninger for cirka 43 mio. kr. Heraf går cirka fem mio. kr. går til rydning og cirka 38 mio. kr. til forberedelse til afgræsning.

Naturlige vandstandsforhold

Der er søgt om tilskud til forundersøgelser af cirka 1.980 hektar og om tilskud til etablering af naturlige vandstandsforhold på cirka 210 hektar. I alt har NaturErhverv fået ansøgninger for otte mio. kr., hvoraf cirka én mio. kr. går til etablering af naturlige vandstandsforhold.

Formålet med ordningerne er at yde tilskud til investeringer, der kan sikre og forbedre vores forskellige natur og dyrearter inden for de særligt udpegede Natura 2000-områder.

Natura 2000 er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne er med til at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for de enkelte EU-lande.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.