Pas på presset sædskifte: Tjek rapsstubben for knoldbægersvamp og kransskimmel

Det kan være fristende at presse rapssædskiftet for at bekæmpe græsukrudt, men pas på med kransskimmel og knoldbægersvamp, lyder det fra konsulent.

De fleste planteavlere oplever stigende problemer med græsukrudt, og et af de håndtag, der kan skrues på, er at dyrke vinterraps hyppigere, fordi Kerb er så effektiv til at rydde op i græsukrudtet.

Et presset rapssædskifte med fx raps hvert tredje år frem for de sædvanlige fire eller fem rapsfrie år, kan dog give bagslag med ikke kun kålbrok, men også knoldbægersvamp og kransskimmel, påpeger Finn Olsen, teamleder for planteavl hos Sønderjysk Landboforening.

Han vurderer, at de fleste rapsdyrkere er opmærksomme på risikoen for kålbrok, men det er altså også vigtigt at have styr på smittetrykket for de to andre sygdomme, anbefaler han.

"Det er svært at se inden høst, om marken har knoldbægersvamp eller kransskimmel. Derfor kan man med fordel kigge i stubben lige efter høst for at få et godt indtryk af angrebsgraden", siger Finn Olsen.

Ideelt set bør rapsmarkerne tjekkes hvert år, og oplysningerne gemmes til senere brug. Registreringerne er også vigtige at give videre, hvis man bortforpagter jorden.

Gå en tur hen over rapsstubben og tæl

Helt konkret opfordrer Finn Olsen til, at rapsdyrkeren går en tur gennem rapsstubben efter høst.

Gå fx diagonalt gennem marken, stop for hver 10. meter og udvælg en tilfældig plante. Tjek på stænglen om planten er vissen og nødmodnet og om der er tale om kranskimmel (der er et lag "aske" i form af små sorte prikker rundt om halvdelen af stænglen) eller knoldbægersvamp (nødmodnet, men uden sorte prikker, tjek eventuelt de hule stængler for sklerotier).

Noter angrebsprocenten for henholdvis kransskimmel og knoldbægersvamp i markplanen, så registrerigen ikke går i glemmebogen.

Man kan dog også gøre det mindre grundigt, og vurdere smittepresset visuelt ud fra hvor stor en del af marken, der er nødmodnet, og står med vissengule stubbe fremfor de sunde grønne stængler.

Finn Olsen oplyser, at der ikke findes en tærskel for, hvornår man er over græsen for en acceptabel angrebsgrad, og derfor ikke bør presse sædskiftet. Den vurdering må bero på ejerens erfaring og fornemmelse.

Tommelfingerregler

Han anbefaler, an rapsdyrkeren følger følgende tommelfingerregler.

Er det et stort smittetryk af kransskimmel, bør marken have 10 rapsfrie år. Sygdommen er et stigende problem i rapsmarker og kan ikke bekæmpes kemisk.

"Kransskimmel koster virkelig udbytte, og vi kan ikke gøre noget ved den", siger Finn Olsen.

Er der et stort smittetryk af knoldbægersvamp, anbefales 4-5 rapsfrie år. Presser man alligevel rapssædskiftet, risikerer det at koste en del hkg, også selv marken bliver sprøjtet forebyggende under blomstring. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.