FRDK har i det seneste år fået 50 nye medlemmer, så medlemstallet nu er 680. Torsdag kunne de 150 fremmødte høre formanden argumentere for, at landmænd som lagre store mængder kulstof i jorden, skal have en negativ CO2-afgift.Foto: FRDK- Kulstoflagring i jord har et kæmpe potentiale i forhold til at mindske CO2-udledningen, og når vi har en metode til at måle det, kan vi rigtig komme i gang med omstillingen. Men både CO2-afgiften og hele klimakredit-markedet er afhængigt af, at vi kan måle vores indsats.
Sådan lød det fra talerstolen, da formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) Henrik Terp aflagde sin beretning ved foreningens generalforsamling 2. marts.
Negativ afgift
Her argumenterede Henrik Terp også for, at det skal være muligt at få en negativ CO2-afgift.
- Vi vil sikre, at det bliver muligt at få en negativ CO2-afgift – altså penge tilbage, hvis man som landmand lagrer store mængder kulstof, sagde Henrik Terp.
Han pegede derudover på, at FRDK arbejder for, at :
• Afgiften i højere grad pålægges forbrugeren.
• Udtagning af lavbundsjorder også udløser en negativ afgift.
• Det samlede CO2-optag i planterne også bliver indregnet. Hvis der står en hektar urørt mark med brak har den et grundoptag af CO2. For eksempel har én hektar mark har et højere optag end en urørt areal. Det meroptag skal landmanden godskrives.
Ønsker ikke en afgift
FRDK er imod en CO2-afgift, som foreningen mener er konkurrenceforvridende. Fra talerstolen lød det:
- Hvis politikerne virkelig vil klimaet, så skal vi have en fælles EU-model for afgiften. Det er helt afgørende. Derudover er det en kæmpe bremseklods, at vi ikke kan måle, hvor meget kulstof der lagres i jorden.
Relaterede artikler
Kommentarer