Pløjefri landmand: Jorden bliver hjemme hos mig, når det blæser

Der er nogle steder i landet, hvor let jord kan fyge. I det sønderjyske i Brøns kan jorden ikke fyge. Den fyger.

- Når naboerne kører og pløjer, så sætter de gang i det hele, og der er helt sort og brunt i luften af jord, fortæller mælkeproducent Morten Meilandt Petersen, der overtog ejendommen i fri handel i 2017, til FRDK som har besøgt ejendommen.

Hans jord fyger ikke. Den bliver dyrket pløjefrit, så den bliver liggende hjemme hos ham, når det blæser.

Interesserede kan få syn for sagen tirsdag den 9. maj fra klokken 13.00 til 15.00, hvor Morten Meilandt Petersen, Landbrugsrådgivning Syd og Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark inviterer indenfor til Åben Pløjefri Mark på den pløjefri kvægejendom.

Morten Meilandt Petersen købte ejendommen i fri handel i 2017. Der er 115 årskøer.

Bærer bedre oppe

Udover mindre sandfygning er en af de store fordele, at jorden bærer bedre oppe. Det sker, fordi den får en helt anden struktur, når den ikke vendes rundt af ploven.

- Da vi lige havde overtaget gården i 2017, hvor der kom store vandmængder, lavede vi nogle enorme spor på nogle marker, hvor vi har blåler og mergel en halv meter under muldlaget. Hvis man kører i sådan en mark, når den er pløjet, så bliver det ren mudder, fortæller Morten Meilandt Petersen.

Jorden bærer bedre oppe, når den er våd, men den holder også bedre på vandet, så der er sikret vand til planterne i tørre år.

Mange mælkeproducenter kan få gavn af pløjefri dyrkning

Søren Ladefoged Wind fra Landbrugsrådgivning Syd er PløjefriRådgiver gennem FRDK og konsulent hos Morten Meilandt Petersen.

Han oplever, at flere og flere mælkeproducenter interesser sig for det pløjefri dyrkningssystem. Både på grund af mindre sandflugt og bedre bære- og vandholdningsevne.

Men de vil også opleve en række andre fordele.

- Det vil være et plus mange steder at få et sædskifte og gå væk fra majs efter majs. For det første er det en monokultur, og for det andet ser vi mange steder en opformering af hanespore. Og det er kun et spørgsmål om tid, før den bliver resistent, siger konsulenten.

Han påpeger desuden, at majsen udnytter kvælstof fra slætgræs dårligt. Her vil det også være en fordel at få et mere varieret sædskifte.

En mulighed er at så vinterraps efter slætgræs, hvis der er plads til det i sædskiftet.

Jorden ændrer sig, når man stopper med at pløje, og Morten Meilandt Petersen mener, at det er en god investering at opbygge en sund jord, især hvis man kigger længere frem i tiden.

Simpel maskinpark

En ting, som Morten Meilandt Petersen også sætter pris på, er, at pløjefri dyrkning kun kræver en simpel maskinpark.

Han har en dybdeharve, en discharve og sår med et rotorharvesæt. Han laver selv alt jordbearbejdning i marken, mens maskinstationen kører gylle, snitter og sår majs, presser halm og sprøjter.

- Jeg arbejder på at få harvedybden højere og højere op, fortæller den pløjefri landmand, som tjekker, hvor dybt det er nødvendigt at harve med sit jordspyd.

Alle steder går spyddet nemt 30 til 40 centimeter i jorden.

- Jeg overvejer at så efter gyllenedfælderen i år i en del af markerne uden at lave anden jordbearbejdning, fortæller han.

Søren Ladefoged Wind vurderer, at det godt kan lade sig gøre at så direkte nogle år, men fordi jorden er en grovkornet sandjord, så vil der være behov for at løsne den af og til.

- Det er en jordtype, der vil pakke, så direkte såning og conservation agriculture er meget svært her, siger han.

I fremtiden kunne Morten Meilandt Petersen overveje en såmaskine med grubber.

Strip-till til majsen

I år bliver al gyllen placeret til majsen, da nye fosfornormer gør, at det mange steder kan være svært at finde plads i fosforloftet til fosfor i startgødning.

- Det fungerer faktisk som en slags strip-till-såning, hvor gyllevognen laver den rille, man skal så i, siger Søren Ladefoged Wind.

Derefter kommer såmaskinen, som via GPS sår i rillen.

Mange mælkeproducenter er kede af at skulle undvære startgødningen, men det behøver de ikke være, forsikrer konsulenten.

- Forsøg viser, at der er lige så god effekt at placeret gylle, siger han.

Kigger på CA-principper

Morten Meilandt Petersen har inddraget nogle af principperne i conservation agriculture i sin markdrift.

Blandt andet satser han på at have grønne marker året rundt og bruger efterafgrøder, hvor han kan.

- Jeg kan godt lide tanken om at opbygge humusindholdet i jorden og få mere liv i jorden, fortæller han og fortsætter:

- Det koster selvfølgelig lidt her og nu at køre med det sædskifte, jeg gør, men jeg tror, at det er en god investering, hvis man ser 20 år frem, at jeg får opbygget en god og sund jord.

Men selvom han er interesseret i at opbygge en sund jord, så er produktion af foder til dyrene, stadig hans førsteprioritet.

- Jeg ville gerne have flere år imellem, at jeg har majs i marken, men for at få nok foder, er jeg nødt til at have majs lidt hyppigere end det, der er helt optimalt.