Fynsk gods skifter retning - sætter kurs mod conservation agriculture

For tre år siden var der ingen regnorme i jorden på Gyldensteen Gods. Harven var også nærmest umulig at trække gennem jorden.

- Jorden er langsomt blevet udpint. Halmen blev fjernet, og ploven ødelagde mere og mere, fortæller Andreas Larsen, der er driftsleder for landbruget, til FRDK som har besøgt bedriften.

I samarbejde med godsejer Frants Erich Bernstorff-Gyldensteen besluttede han at sætte ploven til side i 2021.

Et forsøg i en løgmark, hvor den ene halvdel var pløjet og den anden kun harvet, gjorde udslaget.

- De pløjefrit etablerede løg stod markant bedre. En af grundene var, at der lå stubrester og andet plantemateriale tilbage på jorden, og det var med til at holde på både jord og de lette løgfrø, fortæller driftslederen.

Godsets jorder er lette JB1-, JB2- og JB3-jorder, og sandfygning var i plovens tid et stort problem. Det er fortid nu med indførslen af det pløjefri system.

Forsøg med direkte såning har givet en særlig sidegevinst, for det har vist sig, at de gamle stubbe er et effektivt værn mod gæs, som sandsynligvis ikke kan lide at sidde i stubben, fordi den stikker.

Godsejer: Vi Kigger mod conservation agriculture

I år har godset lavet forsøg med at så direkte. På to marker lige ved siden af hinanden med samme jordtype er der anlagt en afprøvning. Den ene mark er harvet tre gange med tallerkenharve og sået med egen såmaskine.

Den anden mark er sået direkte med en Multiva skiveskærssåmaskine.

- Conservation agriculture er et enormt spændende dyrkningssystem, og der er store perspektiver i at komme videre af den vej. Der er både en enorm besparelse på både energi og sprøjtemidler, så det giver en bundlinje, og samtidig opfører vi os pænt i samfundets øjne, siger Frants Erich Bernstorff-Gyldensteen.

Han er derfor spændt på, om det er muligt at gå hele vejen til CA-systemet.

- Vi kan allerede nu se, at jorden forandrer sig, og vi kan også se, at andre kan få det til at lykkes, så nu holder vi fast i at lave vores egne forsøg og blive klogere på systemet, siger godsejeren.

Når man stopper med at pløje vil jorden få en anden og bedre krummestruktur, som gør jorden mere dyrkningssikker.

bevarer regnormenes gange

Planteavlskonsulent Simon Andersen, Patriotisk Selskab, peger på en række fordele ved at gå over til det pløjefri dyrkningssystem.

- Ved at bevare regnormenes gang og ikke komprimere jorden med jordbearbejdning får du en række fordele. Du får for eksempel en bedre jordstruktur, så jorden nemmere både holder på vandet og afdræner bedre. Du undgår sandflugt og får i det hele taget bare en mere robust jord med en høj dyrkningsstabilitet, som står imod de vejr- og vindforhold, der kommer, siger han.

Andreas Larsen har allerede oplevet, hvad det betyder, at jorden er blevet mere robust.

- Vi havde sået vores egen harvede mark og naboens pløjede mark med vårbyg med græsudlæg, og så kom der 20 centimeter sne. Den pløjede mark klaskede sammen og blev hård som beton, og måtte i sidste ende sås om. Vores mark kom rigtig fint, fortæller han.

højere Udbytte i dårlige år

Den sunde, dyrkningssikre jord giver gode chancer for at hæve udbytterne i de år, hvor vejret viser sig fra den mest udfordrende side med enten tørke eller oversvømmelse.

- De gennemsnitlige udbytter vil muligvis stige på grund af en højere dyrkningsstabilitet i dårlige år, siger planteavlskonsulenten.

Oveni skal man så lægge de store besparelser, der er ved at harve fremfor at pløje.

- Ploven er rigtig dyr at køre med, og vi kan nå to til tre gange så stort et areal med harven, siger Andreas Larsen.

Ploven er stadig i maskinhuset

Selvom dyrkningsformen nu hedder reduceret jordbearbejdning på godset, så er der stadig en plov i maskinhuset, og der er blevet pløjet 60 hektar i år.

- Vi havde en del væselhale i en mark, og det skulle pløjes ned, for vi dyrker frøgræs, så vi er nødt til at have styr på græsukrudtet, siger Andreas Larsen.

Han er klar til at fortælle mere om den pløjefri rejse, godset har bevæget sig ud på, torsdag den 4. maj, når der er Åben Pløjefri Mark i samarbejde med Patriotisk Selskab og Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.

Andreas Larsen bruger aktivt jordspyddet i marken til at bestemme, hvor dybt der skal harves. Harvedybden hæves efterhånden, som den gamle pløjesål bliver brudt.