Planteavler: 30 mm nedbør fik jorden til at slemme til - tror vi slipper for omsåning

Blog fra planteavlsbedriften: Torben Lei fik afsluttet såningen 22. april, og alt er gået godt bortset fra i foragrene i vårbyggen efter kraftig nedbør og efterfølgende tørvejr. I år er der masser af septoria i hveden og første sprøjtning er udført.

Af Torben Lei - fortalt til Stig Bundgaard

Vi blev færdige med at så vårafgrøder lørdag 22. april med spinatfrø som sidste afgrøde.

Vi lagde ud med 28 hektar hestebønner 6.-7. april. Derefter fik vi sået en stor del af i alt 93 hektar vårbyg i sidste del af påsken, 9.-10. april. De sidste 20 hektar vårbyg kom i jorden 21. april, og dagen efter var også såning af alle 37 hektar med spinatfrø afsluttet.  

Jeg synes generelt, det er gået fint med forårssåningen. Hestebønnerne er kommet fint ensartet op og er heller ikke så følsomme med såbed. Spinaten er også godt på vej og med god effekt af første ukrudtsbehandling.

En lille anmærkning er der dog til vårbyg i specielt forageren. Få dage efter såning i påsken fik vi tirsdag og onsdag 11. og 12. april i alt 30 mm kraftig nedbør, og nogle steder i foragrene og lavninger stod der blank vand. Dette blev efterfulgt af tørvejr den næste uges tid.

Det betød, at den opkørte jord i forageren i nogle pletter blev slemmet til og efterfølgende betonhård. Derfor var jeg noget bekymret for fremspiringen.

Heldigvis fik vi efter en uges tid med tørvejr igen nedbør, så foragrene blev blødt lidt op. Det ser ud til, at det nu har rettet sig, og planterne kommer op af jorden. Perfekt er det ikke, men jeg tror vi slipper for omsåning.

En lille trøst er, at vi havde samme problem i 2022, bare meget værre med endnu mere nedbør lige efter såning og efterfulgt af 3-4 ugers tørvejr.

Rajgræs er spiret fint, på trods af meget regn lige efter såning. Alle billeder er taget første uge i maj. Private fotos

 

Vårbyg med udlæg af alm. rajgræs. 

GYLLE UDBRAGT EFTER SÅNING

På grund af de dårlige kørselsforhold er vi en del forsinket med udbringning af gylle. Den sidste gylle blev udbragt til vinterhveden onsdag 3. maj.

For vårbyg nåede vi kun at udbringe gylle før etablering af 27 hektar vårbyg med udlæg af alm. rajgræs. For resten af vårbyggen er der udbragt gylle efter fremspiring. Det har været forsuret gylle, så jeg håber at N-virkningen har været i orden.

Vi har placeret ca. 50 kg N pr. hektar ved såning af alle vårbygmarker, så afgrøden har haft noget at leve af til en start.

Vårbygmarkerne med udlæg er efter såning behandlet med DFF. De resterende vårbygmarker skal behandles med Hussar mod italiensk rajgræs.

Spinatfrø er behandlet med Proman + Centium før fremspiring. Den kommende tid gælder det om at holde godt øje med nyfremspiret ukrudt og hurtigt være over det med de næste ukrudssprøjtninger, inden radrenseren skal i arbejde en eller to gange.

Rapsen er klar til svampesprøjtning de kommende dage.

 

Hestebønner er kommet fint. Endnu meget få gnav af bladrandbiller.

VINTERHVEDE: STORT SMITTEPRES AF SEPTORIA

De overvintrende afgrøder i form af vinterhvede, vinterbyg og vinterraps står generelt fint.

131 hektar vinterraps er nu i fuld blomst, og er netop behandlet med 0,7 liter Propulse mod knoldbægersvamp. Om vi sprøjter en gang nummer to vil afhænge af vind og vejr og blomstring. Sidste år med et stort smittepres udførte vi to behandlinger, hvilket der var god betaling for ifølge forsøgene.

I det store billede behandler vi to gange mod knoldbægersvamp i to ud af fem år. Pt. tror jeg vi kører igen om 14 dage med Pictor Active, da vejret ser vådt og fugtigt ud, men den beslutning træffes senere.

Jeg er godt tilfreds med de 53 hektar med vinterbyg. Afgrøden har fået tilført mangan to gange i foråret, idet der var manganmangel at se i småpletter, men det er væk nu. 

Vinterbyggen er groet godt til, og jeg har vækstreguleret med 0,9 liter Terpal pr. hektar, og der er behandlet mod rust og skoldplet. Bygplanterne er så småt begyndt at skride her første uge i maj, så alt er som det plejer. Jeg synes, det er lidt pudsigt, at vi går rundt og snakker om et koldt forår - mens alt i marken forløber lige efter kalenderen. 

Vinterhveden er godt forsynet med kvælstof og ser også fin ud. Den får tilført tilført anden og sidste omgang gylle, og vi blev helt færdige onsdag 3. maj.

Hveden har meget septoria i år i forhold til sidste år. Der er nu angreb på alle de nederste blade, så jeg har udført en T1-sprøjtning på alle marker med 0,25-0,35 liter Proline Expert pr. hektar, afhængig af sort og afgrødens udviklingstrin. Alle marker er blevet vækstreguleret ud fra tildelingskort. Vi har kørt med Modevo og Treece.

Fanebladet er på vej frem, og de første hvedemarker får nok den vigtigste septoria-behandling om en uge eller to. Vi kører med Balaya på fanebladet, da det er den stærkeste behandling.

Masser af septoria i vinterhveden, T1-sprøjtningen er udført.

 

Nogle hvedemarker er nu i stadie 37.

TOPIK I EFTERÅRET ER KOMMET FOR AT BLIVE

Vi er kommet lidt sent ud mod græsukrudt i foråret, da det i lang tid var koldt, men græsset gror jo alligevel og effekten er derfor ikke så god, synes jeg. Igen i år kan jeg se, at især italiensk rajgræs popper op, selv i marker hvor jeg tror, jeg har kontrol.

Som nævnt i min seneste blog fik jeg konstateret resistens i italiensk rajgræs over for tre herbicider i indsendte frøprøver fra to marker. Jeg kan godt spørge mig selv, hvor mange andre marker, vi har resistens i?

Det er virkelig irriterende, at jeg bruger så mange penge på herbicider, og så kommer jeg alligevel ikke i mål. Det er et årelangt og sejt træk at vende bøtten, også selv om der skulle komme nye midler til, for der ligger virkelig mange rajgræsfrø i jordpuljen.

Men jeg håber virkelig, at vi snart får nogle nye midler godkendt, da det forbrug vi har pt. er for højt, og midlerne ikke har særlig god effekt.

Nu da vi er kommet længere hen på sæsonen, bliver jeg endnu mere overbevist om, at jeg fremover skal bruge Topik i efteråret i vinterkorn mod italiensk rajgræs. Det er en sprøjtning, jeg har testet i år som supplement til forårsbehandlingen mod græsukrudt, og det står klart, at det er her, jeg ser den klart bedste effekt.

Derudover er der også godt ryddet op i rajgræs i vinterhvede efter spinat og hestebønner på grund af radrensninger, behandlinger med Roundup før fremspiring og før såning samt brug af Focus Ultra, som har en virkelig god effekt.

Andre tiltag med erfaringsmæssig god effekt er pløjning og sen såning af vintersæd. Jeg bruger også en brakklipper i kiler og hjørner, hvis der står et tæppe af rajgræs. I vinterkornet vil jeg også nævne brug af Matene Duo + Boxer, som har en overraskende god effekt.

Til ukrudtsbekæmpelse har vi til Danfoil-marksprøjten fået bygget en frontmonteret ekstra tank med separate slanger til bommen. Nu kan vi i samme overkørsel både udføre normal bredsprøjtning og sideløbende en manuelt styret pletsprøjtning mod fx tidsler i kiler eller hjørner.

Marksprøjten er med 24 meter bom og en kapacitet på 3.000 liter, hvilket rækker til 80-90 hektar, så den er heller ikke voldsom tung.

 

Spinat er også lige begyndt af komme frem. Rigtig god virkning af ukrudssprøjtningen.

 

Danfoil-marksprøjten giver mulighed for spotsprøjtning.

Faktaboks

Bækgaard

  • Torben Lei, 48 år
  • Ejer af Bækgaard ved Alssund, Sønderborg, blogger til Mark Online
  • Mandskab: Ejer og seks ansatte, heraf arbejder 2-3 mand i marken
  • 735 hektar, primært JB 6 og mindre arealer på forpagtet jord med JB 7
  • Årlig produktion af 32.000 slagtegrise fordelt på fem ejendomme. Indkøb af 7 kilos grise. Grise opfodres med hele egenproduktionen af korn samt indkøbt færdigfoder
  • Afgrøder til høst 2023: Vinterhvede (322 hektar), vinterbyg (53 hektar), vinterraps (131 hektar), vårbyg til foder og malt (93 hektar), vårhestebønner (28 hektar), spinatfrø (37 hektar) og alm. rajgræs (39 hektar). Til foråret er udlagt 27 hektar alm. rajgræs i vårbyg 
  •  Gradueret tilførsel af udsæd, vækstregulering og gødning med tildelingskort

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.