Planteavler: Alt for vådt til gyllekørsel og såning - men vi holder høstfest næste uge

Af Søren Bilstrup, økologisk planteavler - fortalt til Stig Bundgaard

Den kolde tid går på hæld, og heldigvis ser det ud til at mine vinterafgrøder i form af 57 hektar vinterrug, 14 hektar vinter-enkorn og 14 hektar vinterraps har klaret sig godt gennem vinteren.

Især vinterrugen står flot og grøn. Afgrøden skal nok vokse fra det ukrudt, der har overlevet vinteren, og så behøver jeg ikke prioritere at give gylle før efter 15. april, for ellers får jeg bare for meget halm og for lille kerneudbytte. Forfrugten er også ganske fin med lupin-vinterhvede eller karse.

Vinter-enkorn blev sået sent på let jord, og her er der ikke meget ukrudt at se. Afgrøden skal efter planen have tildelt kvæggylle inden for den næste uge.

Hverken i rug eller enkorn kommer jeg til at udføre ukrudtsbekæmpelse i foråret.  

Alle vårafgrøder med tilhørende antal hektar er nu lagt fast. Jeg skal prøve kræfter med én ny afgrøde, 5,7 hektar linser til Aurion, og en næsten-ny afgrøde, nemlig 12 hektar boghvede til Danish Agro, som jeg tidligere har dyrket nogle få hektar af i et gudp-projekt. 

Til gengæld har jeg ikke fået tildelt spinat til frø, og quinoa har jeg valgt fra, for det er rigeligt med to nye afgrøder.

Med masser af nedbør den seneste tid er forårssåningen ikke lige om hjørnet. Her en af de værst ramte marker.

FOR VÅDT TIL GYLLEKØRSEL OG SÅNING 

Vi har fået rigtig meget nedbør i de seneste uger, og oven i er det koldt, og derfor ligger det ikke lige for, at vi begynder såarbejdet. Det vil kræve tre-fire dage med tørvejr for at den første mark bliver tjenlig til såning, og her på Skive-egnen lover de mere nedbør i løbet af ugen.

Jeg forventer, at vi til såning lægger ud med hestebønner og ærter på den tungere jord og derefter vårbyg, men det kan der jo blive byttet om på, afhængig af hvornår de forskellige jorde er tjenlige. Når frosten er helt væk, har karsen høj prioritet.

På grund af det våde vejr har vi ikke kørt så meget som en kubikmeter gylle ud, som hurtigst muligt skal nedfældes før alle vårafgrøder minus kløver- og bælgsæd. Vi har heller ikke fået begyndt på forårspløjningen.

Jeg vil gerne ud hurtigst muligt med traktor og discharve og rykke marker med græsmåtte og efterafgrøder op, men det har ikke været muligt. Jeg håber dog, at nogle af markerne kan være farbare for harven i dag (tirsdag 28. marts), hvor vi vil forsøge at køre ud.

Så vi har altså et rigtig stort stykke arbejde foran os, før vi er færdig med forårssåningen.

Til Cameleon-såmaskinen har vi købt en Kuhn påbygnings-frøsåmaskine. Dermed kan vi nu så efterafgrøder rettidigt og samtidig med hovedafgrøden, og vi kan radrense i samme række.

GYLLENEDFÆLDNING MED DOGWALK

Et par opgaver har det dog været muligt at klare, nemlig klipning af læhegn. Vi har efterfølgende været ude med frontlæsseren og samle grene i bunker, hvorefter de er skubbet ind mellem træerne for at give en hånd til øget biodiversitet.

Desuden har jeg fjernet dybstrøelse fra en kvægbesætning, som jeg har en aftale med, og kørt det i markstak. En del af dybstrøelsen blev kørt ud til nogle af marker, hvor der skal stå våremmer og boghvede, for 2-3 uger siden, da der var en periode med frost.

Som jeg fortalte i min seneste blog har jeg brugt meget tid på at få forårets puslespil med gylle gjort færdig.

Det var ellers lige ved at blive en større udfordring, fordi en af de landmænd, vi plejer at få gylle fra, købte en nabogård, og derfor ønskede han at beholde gyllen. En anden landmand har lejet mere jord, så her var der også et underskud på den forventede gyllemængde, vi kunne få. Vi manglede pludselig 2.500 kubikmeter, men heldigvis er det lykkedes at få den planlagte mængde i hus alligevel.

Jeg har planer om her i foråret at få nedfældet gylle i frøgræsmarker og kløvergræsmarker med en Vredo gyllevogn med dogwalk og 12 meter nedfælder, som min maskinstation har investeret i. Det skulle gerne give mere sikker virkning af gyllen, ligesom jordpakningen bliver reduceret.

Som noget nyt vil jeg i år prøve at placere handelsgødning, nemlig en pelleteret økologisk og organisk gødning, YaraSuna, som er et nyt produkt fra Yara.

Planen er at bruge YaraSuna i afgrøder, der sås øverligt, som boghvede, hamp og hør, som supplement til næringsstofferne fra efterafgrøder og forfrugt.

Så kan jeg placere gødningen med Cameleon-såmaskinens såskær og så afgrøden med den påmonterede frøsåmaskine. På den måde kan jeg frigøre en gyllemængde til blandt andet frøgræsmarkerne.

Dybstrøelse er hentet fra en nærliggende kvægbesætning og lagt i markstak.

BIOSTIMULANT SKAL ØGE OPTAGELSE AF NÆRINGSSTOFFER 

En ny ting her på bedriften i foråret bliver en biostimulant.

Jeg har i indeværende uge indkøbt to paller af produktet GreenF Microbes fra firmaet GreenF. Det er et substrat, som skal fremme jordens mikroorganismer og gøre rødderne i stand til bedre at optage næringsstoffer.

Der skal tilføres 25 liter af produktet pr. hektar, og prisen er 10 kr. pr. liter. Produktet kan enten blandes op med vand eller gylle og udbringes, helst i vådt vejr, via gylle eller med marksprøjte påsat spredeplade. Det er også muligt at udbringe biostimulanten med dybstrøelse tilsat masser af vand. Jeg har endnu ikke besluttet, hvordan jeg griber det an.

Jeg regner med at udbringe GreenF på 30-40 hektar, og så skal jeg have et behandlet og ubehandlet markstykke liggende op ad hinanden. Jeg vil forhåbentlig kunne se en visuel forskel, både på afgrøde og udbytte. Jeg har ikke udbyttemåler på mejetærskeren, så det vil blive afgjort på gefühl.

Jeg mener, at værdien af GreenF vil være størst, hvor jordpuljen indeholder få næringsstoffer. Derfor vil jeg nok udbringe det til emmer og boghvede samt til vårbyg på nyomlagt jord, der nok er lidt udpint efter mange års konventionel drift. 

GreenF passer rigtig godt til mit temperament: Du får leveret en palle og bringer det ud. Man kommer absolut ikke til at se mig stå og bakse med at fremstille kompost og kompost-te, som jeg ved nogle af mine kolleger gør.  

Rødkløver-efterafgrøde i spelt-stub venter på at blive pløjet ned. Efterafgrøden er etableret med 2 kg rødkløver med radrenser i april 2022.  

HØSTFEST I APRIL

Selv om vi kan se frem til en travl periode med såarbejde, holder vi helt sikkert en pause fra marken på Skærtorsdag.

Her holder vi nemlig den årlige høstfest, og det bliver første gang siden 2020 på grund af corona. Normalt holder vi høstfesten i februar eller marts, men det passede ikke i år. Og i efteråret passer det slet ikke, for så er det helt umuligt at samle folk.

Derfor bliver det i år på Skærtorsdag, at vi samles til smørrebrød og snaps, og ja whisky og cognac kommer også på bordet. Så får den hele armen. Det plejer at være hyggeligt, og vi får også sparket lidt dæk over en kasse øl, og det er i det hele taget en dag, man ikke har lyst til at gå glip af.

Vi inviterer alle, der har hjulpet os i sæsonens løb lige fra fastansatte, løs medhjælp, maskinstationen og naboen der presser halm til vognmanden og dem der klipper hæk og slår græs. Med ægtefæller bliver vi cirka 30 personer.

Lidt senere på året er der flere festligheder. Når vi er færdige med forårsarbejdet, inviterer jeg de fastansatte ud til en aften med underholdning og spisning.

1. års alm. rajgræs, som er afgræsset af får i foråret. Afgrøden skal have tildelt gylle så snart som muligt.