Planteavlere enige: Skræmme-ulve er bedste løsning mod bramgæs

Problemer med bramgæs er et emne, der optager mange. To landmænd, der har haft skræmmeulve sat op på deres marker i to sæsoner, er enige – det er det bedste alternativ.

Vi har tidligere på Mark Plus skrevet om skræmmeulvene, som Knud Arne Frandsen, driftsleder på Adamshøj Gods ved Ringsted, opfandt for at aflaste hans egen labrador Targo med at jagte bramgæs.

Derfor besluttede vi at følge op på historien og høre om skræmme-ulve-silouetterne stadig virker  - eller er gæssene blevet vant til dem?

Virker til gæs – ikke svaner

Planteavler Troels Prior Larsen, der også udtalte sig til Mark Plus for knap et år siden er stadig tilfreds med skræmme-ulvene, og har samtidig gjort sig nogle erfaringer.

"De virker fint til gæs, men ikke rigtigt til svaner. Svanerne vænner sig for hurtigt til dem, men de kommer heldigvis ikke i samme antal som gæssene," fortæller han.

Hans erfaring er, at man skal bruge en del skræmme-ulve, og han har indkøbt 20 stk.

"På 10 hektar bruger jeg 6-7 stk. Vores marker ligger tæt på vandet, og området spiller også ind på, hvor mange man skal bruge, tror jeg," siger han.

Troels Prior Larsen flytter lidt rundt på skræmme-ulvene ca. efter en måneds tid. Han har også prøvet gaskanoner, men synes at gæssene vænner sig til dem. Samtidig kan gaskanoner også genere naboerne.

"Og så er de ikke billigere i hvert fald, selv om det løber op med ulvene, der koster 850 kr. stk.  Så længe de virker, holder jeg mig til ulvene," siger han.

Blafrer i vinden

På Lolland har planteavler Thomas Brink Rahbæk også gode erfaringer med sine skræmmeulve. Han driver 350 hektar på Tranemosegaard og bruger ulvene på sine hvedemarker, der udgør ca. en tredjedel af hans samlede areal.

"De virker godt. Jeg synes, de er ret gode til pengene,” siger han.

Ham mener, at det, at ulvene blafrer i vinden gør dem effektive.

"Gæssene vænner sig ikke til dem som med andre løsninger," siger han.

Han synes, ligesom Troels Prior Larsen, at de virker bedre end gaskanoner.

Thomas Brink Rahbæk bruger ca. to stk. på 20 hektar, og det virker for ham.

"I år har vi kunnet holde dem helt væk, og jeg kan se, når vi flyver over området, at naboens marker er meget plagede – han kører rundt flere gange om dagen med sin labrador,"  siger Thomas Brink Rahbæk, der rykker sine skræmmeulve lidt rundt, men ikke i noget fast interval.

Folk køber flere

På Adamshøj Gods er man også stadig godt tilfreds med ulvene.

"Ja, vi er fortsat glade for deres effekt på vores egne marker, og folk kommer også igen efter flere, når de har haft købt dem, " fortæller Knud Arne Larsen.

Han oplyser, at de har solgt 750 stk. siden de startede.

Og hvad med labradoren Targo – er han blevet sat helt fra bestillingen på grund af skræmme-ulvenes succes?

"Nej, han får stadig lov at løbe nogle ture, men han er også blevet ældre, siden vi opfandt dem, så det er godt vi har dem,” siger han.

Knud Arne Larsen påpeger, at ulvene skal placeres, så de kan ses på lang afstand og han anbefaler, at man flytter lidt rundt på dem.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.