Planteavler: Tre afgrøder hygger sig i det våde vejr - hveden har fået lille pust mod septoria

Af Niels Hauge Mikkelsen - fortalt til Stig Bundgaard

Generelt står vores afgrøder godt her i sidste halvdel af maj, men de har selvfølgelig brug for noget sol og varme. Det er vel kun hvede, raps og delvist vårbyg, der hygger sig fint i det kølige, våde vejr og står og gror rødder.

I maj har vi til nu fået mellem 85 og 95 mm nedbør, og det hele står lidt stille, fordi vi har svært ved at komme i marken. Ind i mellem får vi gennemført en sprøjtning.

Hveden er kommet godt gennem vinteren og står rigtig fornuftigt. Vi har et par lavninger, der døjer med vand, og de store vandmængder her i maj måned har heller ikke været supergode for vores udlægsmarker samt spinat og sukkerroer, der sejler lidt.

Hvede mellem stadie 33 og 37. Nysprøjtet med 0,25 liter Folicur Xpert.

SUKKERROER OG KARSE ER NYHEDER

Som noget nyt dyrker jeg i år 12 hektar økologiske sukkerroer til Nordzucker og 10 hektar økologisk karse til frø til Jensen Seeds.  

Det er to afgrøder, som jeg satser på, fordi de har potentiale til at give et højt afkast.

Nok er den potentielle gevinst stor, men man skal også huske, at tabet kan blive stort, fordi jeg binder mange penge i at dyrke afgrøderne, så det er også nødvendigt at se på kassekredittens størrelse. 

For øko-sukkerroerne regner jeg med at bruge 15.000 kr. pr. hektar i dyrkningsomkostninger, og oven i skal lægges forpagtningsafgift. Erfaringerne fra tidligere år viser, at udbyttet kan lande på alt lige fra et rundt nul til godt 10 ton polsukker pr. hektar, så det er noget af en gambler-afgrøde.

Afregningsprisen er ca. 4,30 kr. pr. kg polsukker, og jeg har hørt om avlere med bruttoindtægter på lige fra 0 kr. og 50.000 kr. pr. hektar.

I øko-sukkerroerne er første store hurdle, etableringen, som nu er vel overstået. Fremadrettet er største risikofaktor ukrudt, så det er afgørende at vi snart får mulighed for at renholde roerne. Lige nu kan vi ikke fysisk komme i marken med en traktor.

For karse til frø er udsvingene ikke så store som i sukkerroer. Her forventer jeg at nå en bruttoindtægt på 15 til 30.000 kr. pr. hektar. Den største risiko for udbyttet er angreb af skadedyr.

Radrensning og strigling af økologiske sukkerroer.

Roemarken set fra vejkanten 12. maj.

Øko-roer med forfrugt alm. rajgræs

De økologiske sukkerroer står på en mark med kraftig jord, hvor der i de to foregående sæsoner har været dyrket økologisk alm. rajgræs til frø.

I efteråret er marken krydsharvet tre gange med vingeskær for at komme af med græsser og andet ukrudt, og marken er vinterpløjet i november-december. 

Derefter har marken fået lov at ligge urørt frem til 18. april, hvor vi har disc-nedfældet 40 ton gylle pr. hektar direkte i pløjejorden med en selvkørende nedfælder i dogwalk. Det blev superfint.

Dagen efter har vi overkørt marken med såbedsharven på vores såsæt, hvor der placeres Øgro og rettet af, og til slut er marken tromlet, inden selve såningen.

Det har høj prioritet at lave fint, jævnt og ensartet såbed, nærmest som et dansegulv, så jorden er lækker at arbejde med, når afgrøden skal radrenses. Dansegulvet er blevet noget udfordret med den nedbør, vi har haft i maj, og er blevet noget smattet, men ser stadig fornuftigt ud.

Roefrøene i form af to økologiske sorter, Lomosa og Marley, er herefter sået 22. april med enkornssåmaskine. En uge efter såning blev roemarken blindstriglet med en Trefler-strigle, og det gik rigtig godt.

Efter roeplanterne er kommet op, venter vi nu på, at vi kan komme i marken og blindstrigle anden gang. Det skal ske i en fremspiret afgrøde, og det bliver med meget, meget lav fremkørselshastighed og præcis dybdestyring, så vi får has på de små ukrudtsplanter, mens de lidt større roeplanter bliver stående.    

Derefter skal marken renholdes med radrenser, stjernerullerenser og måske hakkejern.

Vi har selv stået for såbedstilberedning, mens der er hyret maskinstation til såning og renholdelse som kræver særligt grej.

Karsen, som er enårig og høstes nu til sommer, er sået samtidig med roerne på 50 cm rækkeafstand, og vi har indrettet det sådan at dyrkningen kører meget lig øko-roerne. Dog er karsen ikke striglet, idet den er sået meget øverligt.

Karsen er meget sulten efter N og S og har fået tilført 45 ton gylle samt 50kg VigorS pr. hektar, svarende til ca. 150 kg N + 40S, inkl. Øgro. Afgrøden er nu klar til at blive radrenset.

Økologisk karse til frø er enårig og høstes nu til sommer.

Septoria har fået et pust

I marken har vi lige nu diverse sprøjteopgaver.

Vi har i sidste uge afsluttet en svampesprøjtning i både foder- og fremavlshvede med et lille pust 0,25 Folicur Xpert pr. hektar for at holde trykket af septoria lidt nede på grund af det massive regnvejr.

Der er mest tale om en forsikringssprøjtning, for jeg har ikke fundet ret meget septoria. Med de massive nedbørsmængder i maj på snart 100 mm er vi dog langt over det antal nedbørsdage, der udløser en sprøjtning.

Jeg regner med at køre to gange mere mod septoria med normaldosis af Balaya + Propulse.

Det lille tryk af septoria, jeg observerer i marken, skyldes blandt andet, at jeg for de 110 hektar foderhvede har sået en hjemmelavet sortsblanding i form af sunde sorter med Graham, Kvium og Informer. Derudover dyrker jeg 60 hektar Graham-fremavlshvede, som også er en sund sort. Det ser rigtig fornuftigt ud.

I midt marts blev hveden behandlet med 0,60 liter Cossack + 0,5 liter olie mod primært italiensk rajgræs, og det har virkelig ryddet op. Jeg har endnu ikke oplevet resistente græsser, men det er også først de sidste par år, jeg er begyndt på at bruge græsmidler udover efterårsbehandlingen med Boxer.

På samme tidspunkt, men i en separat sprøjtning, blev der pletsprøjtet med 130 gram Broadway + 0,6 liter Atlantis mod væselhale.

Svært at køre ud med sprøjten

Spinaten, der blev sået 12. april, har haft en fornuftig fremspiring trods kulden. Efter såning er der tilført jordmidler i form af 0,2 liter Centium + 0,5 liter Proman og efterfølgende en sprøjtning med Betanal. Siden har vi ikke kunnet køre i marken, men spinaten ser alligevel overraskende ren ud.

Onsdag i sidste uge var det planen at køre i spinaten og behandle med Asulox og Betanal, men lige da jeg skulle af sted begyndte det at regne igen. Der, hvor vi kan køre med sprøjten, sker det meget ind mellem byger for tiden.

Det er også tid at ukrudtssprøjte i hestebønner og vårbyg, men lige nu kan vi dårligt nok gå i markerne, og så bliver det svært. 

Vores økologiske strandsvingel er temmelig langt fremme, og her kommer noget pletter af ukrudt i form af blandt andet raps, som stikker ovenud. Det skal vi have klippet toppen af med et skårlæggerbord, så det ikke generer i høst, og så vi undgår at få frøspild og grønne vækster med i tærskeren.

Marksprøjten på vaskepladsen.