Udnyt gyllen bedre og spar dyr kunstgødning - her er de bedste tips

I går var det den 1. februar - og dermed starter gyllesæsonen igen.

Der er dog absolut ingen grund til at køre gylle ud på markerne så tidligt - med mindre man har problemer med opbevaringen.

Dels er der ingen grund til at sætte for meget gang i afgrøderne - hvis det senere skulle gå hen og blive rigtig vinter igen. Og dels er risikoen for tab af kvælstof ved udvaskning eller denitrifikation alt for høj. Planterne har simpelthen ingen glæde af gødning, før væksten starter. Endelig er der stor risiko for at lave strukturskader i jorden, hvis man kører tidligt på for våde marker.

I år er det endnu vigtigere end normalt at udnytte gyllen så optimalt som muligt - med de meget høje priser på kunstgødning vi oplever lige nu. Kvælstofprisen er tredoblet siden sidste år og kali og fosfor mindst fordoblet. Mange landmænd jagter derfor alternativer i form af billigere næringsstoffer. En måde kan simpelthen være at udnytte det man har i forvejen - sin gylle - endnu bedre.

Det er selvfølgelig ikke noget nyt - kravene til udnyttelse af kvælstof i gyllen er jævnligt blevet strammet. Senest i august 2020, hvor svinegylle har fået et udnyttelseskrav på 80 pct. og kvæggylle på 75 pct. Høje krav som koster i den samlede kvælstofmængde, der er til rådighed på hver bedrift, hvis man ikke lever op til dem.

Derfor synes mange måske, at de allerede udnytter gyllen så optimalt, som de kan. Og det er forståeligt - konstant øgede krav virker som skruen uden ende.

Flere knapper at skrue på

Der er dog stadig nogle ekstra knapper at skrue på, hvis man vil en tand længere op i udnyttelse.

Før vårsæd er nedfældning af gylle oplagt, da nedfældning minimerer tab af kvælstof under udbringning. Men i vintersæd laver nedfældning for meget skade, og derfor benyttes slangeudlægning oftest.

En af mulighederne for at øge N-udnyttelsen ved slangeudlægning er at forsure gyllen. Ikke generelt, men når udbringningsforholdene ikke er optimale - som når vejret er varmt, tørt, solrigt og blæsende. Her kan N-tab være ret så store, så her er forsuring oplagt. Hvis gyllen har et højt tørstofindhold og pH-værdi, som øger ammoniakfordampningen (oftest kvæggylle og afgasset gylle), kan forsuring også være en god ide.

En anden knap at skrue på er brug af nitrifikationshæmmere, der forsinker omdannelsen af ammonium-kvælstof til nitrat-kvælstof i 4-8 uger efter udbringning af gyllen. Det betyder, at risikoen for udvaskning af nitrat fra gyllen er mindre. Det er især vigtigt på sandjord - og i afgrøder hvor der går lang tid fra udbringning, til afgrøden begynder at optage kvælstoffet - f.eks. i majs.
Tilsætning af nitrifikationshæmmere reducerer desuden udledningen af drivhusgassen lattergas.
I majs kan det også være en god ide at placere gyllen - både for at undgå N-tab og hæve majsudbyttet. 

Man kan også minimere risikoen for udvaskningstab ved at dele gylleudbringningen i to - især hvis man  er nødt til at bringe ud tidligt.

Kør på det rigtige tidspunkt

Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at køre på det rigtige tidspunkt. Slangeudlægning af gylle i en åben, tynd afgrøde er mere udsat for ammoniaktab end i en veletableret tæt afgrøde. Så tidlig N-tildeling bør gives i handelsgødning hvis muligt, så afgrøderne får tid til at vokse til, inden gyllen bringes ud.

Og så er der fænomenet svæveslanger i stedet for slæbeslanger, hvor slangerne dingler over jordoverfladen i stedet for at slæbe henover jorden. Det ser jeg stadig hvert eneste år. Det koster slid på grejet at slæbe, og derfor hæver mange maskinstationer lige slangerne en tand. Men det koster også masser af kvælstof, som tabes. Derfor - stil krav til din maskinstation - det er en lille ting.

Den mest oplagte mulighed: Analyser fra alle tanke før udbringning

Og så kommer vi til den måske mest oplagte mulighed - som de fleste ikke benytter sig af. Endnu.

For mange af landmandsdeltagerne i pilotprojektet for Præcisionsjordbrug var det nemlig noget af en øjenåbner, da de pludselig skulle tage analyser fra alle gylletanke forud for udbringning - som en del af projektet.

Mange opdagede, at der var meget større forskel på gyllens kvælstof-indhold, end de forventede. Faktisk kæmpestor forskel - som de ikke tidligere havde taget højde for i N-gødskningen, fordi de ikke kendte den.

Derfor er det meget vigtigt - og burde være en selvfølge på alle bedrifter - at tage gylleanalyser fra alle gylletanke inden udbringning.

Den praksis er nu blevet et krav i den nye ordning med præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder. Og med god grund. Det kan virkelig optimere N-tilførslen og indtjeningen, at man kender gyllens nøjagtige indhold af næringsstoffer - og ved hvad man bringer ud.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.