Råvarer i 180 graders kovending

Finans- og råvaremarkederne foretog i går, torsdag, en kovending på optimisme omkring Kina og USA's forhandlingsplaner. 

Nævn en råvare og den vil med stor sandsynlighed været steget i går. Det lyder formentligt som lidt af et kliché i forhold til gårsdagens kommentar, men med omvendt fortegn.

Ikke desto mindre vendte både finans- og råvaremarkederne i går 180 grader og lukkede med pæne plusser.

Det skriver Jyske Markets i dagens afgrødekommentar.

Især nyheden om at Kina sidst på måneden vil sende en delegation til USA for at forhandle handelspolitik, skabte en positiv stemning.

Derfor kom det heller ikke som en overraskelse at sojabønner var dagens helt store vinder blandt afgrøderne, da den løsning på konflikten hurtigt vil sende en storm af sojakøb mod det amerikanske marked.

For at genstarte handelsforhandlingerne med USA, skal Kina formentligt tilbyde en pakke med en række indrømmelser, der reducerer det amerikanske handelsunderskud med Kina.

Til trods for initiativet, er det ikke alle der er lige optimistiske, omkring et positivt udfald af forhandlingerne. En kinesisk analytiker fra Bank of China udtaler: "Dette vil blive en snak om snak" og henviser til, at en åbning om at bringe forhandlingerne op på et højere politisk niveau vil være et succeskriterie for den kinesiske delegation.

Amerikansk hvedeeksport gearer op

De amerikanske eksportsalg var for den forgangne uge inden for forventningerne, men fortsat solide. Især hvedeeksportsalget klarede sig flot med 803.000 tons, en pæn stigning fra blot 317.100 ton i forrige uge, og det højeste ugentlige amerikanske eksportsalg siden primo 2017.

En tendens der denne sæson kommer til at fortsætte, med USA som indehavere af de største hvedelagre, når vi ser bort fra Kina.

Henover sæsonen vil vi derfor se importørerne skifte fra europæiske eller Sortehavsvarer til amerikanske varer.

Markedet var heller ikke sen til at se det positive i nyheden, og reagerede midt på eftermiddagen med stigninger, som også løftede Matif højere.

Euroen er på en måned svækket med tre procent mod dollaren, noget der også supporterer møllehveden med forbedret konkurrenceevne. Selvom kvantiteten denne sæson ikke er til stede i EU til at slå rekorder på eksportfronten, så fejler kvaliteten ikke noget, specielt i Frankrig, hvilket gør det muligt at udfordre de russiske varer på denne front.
I

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.